Der er brug for en mere åben debat om NATO og forsvars- og sikkerhedspolitikken i almindelighed, lyder det enstemmigt fra både forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og højtstående embedsmænd i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. »Vi har fra dansk side lagt vægt på større åbenhed i EU, og i NATO bør vi også arbejde for størst mulig åbenhed bortset fra det, der er klassificeret. Med den vægt, man lægger på NATO og NATO's forventninger til befolkningen, er det kun rimeligt, at der er størst mulig adgang til de informationer, der kan frigives. Befolkningen har ret til at vide, hvorfor de for eksempel skal betale for bedre transportkapacitet«, siger forsvarsministeren. Diskussionen foregår i en ghetto Et af de kommende store investeringsprogrammer for medlemslandene bliver at købe eller leje tunge transportfly, der hurtigt kan bringe tropper og udstyr frem til kriseområderne. Fra NATO's planlæggere lyder det som et ekko: »Hele diskussionen om den fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik foregår i en ghetto«, siger en højtstående britisk embedsmand i NATO. Han fremhæver, at de europæiske NATO-lande på papiret har en samlet hærstyrke på 1,6 millioner mand. Heraf har Tyrkiet alene 500.000. Alligevel er det noget nær umuligt for alliancen at skrabe soldater nok sammen til de freds- og interventionsstyrker, der er på plads i Bosnien, Kosova og Afghanistan, for slet ikke at tale om dem, der planlægges. Et af flere udspil på dagens topmøde i Prag bliver at etablere en hurtigt udrykkende styrke på 21.000 mand, der kan sendes afsted inden for 30 dage med det mest moderne kampudstyr og vedligeholdes og forsynes i op til to år. Det skal vel at mærke være en styrke, der kan kæmpe fra første dag. USAs militærbudget er større end NATOS NATO's nuværende medlemslande minus USA har et samlet forsvarsbudget på 1.027 mia. kr. Det amerikanske er næsten tre gange så stort, 2.910 mia. kr. for næste finansår. Tallene kommer fra det amerikanske Center for Defense Studies. Disse beløb bruges sjældent i den offentlige debat. NATO plejer at tale om forsvarsudgifterne som en procentdel af bruttonationalproduktet, BNP. Her er målet, at medlemmerne skal bruge mindst 2 pct. af BNP. Danmark bruger 1,4 pct., men i den danske debat fremhæves det, at vores betydelige ulandsbistand på næsten 1 procent af BNP også må ses som et bidrag til fred og stabilitet. »Det er et argument, der har haft en vis vægt i de interne drøftelser i NATO indtil nu, men spørgsmålet er, om det rækker med de udfordringer, alliancen står over for. Det er noget, der burde være en mere åben debat om«, lyder det fra en højtstående embedsmand i NATO's planlægningsgruppe. Våben og køretøjer giver prestige »Vi kan godt få mange lande med på at investere i sofistikerede våben som F-16- jagerfly, destroyere og kampvogne. Det giver prestige og glade generaler. Men det er straks værre, når det gælder det mere jordnære, men helt vitale, som logistikken til at holde en moderne hær operationel igennem længere tid. Det er noget, der nok kan trækkes ud i en bredere debat uden at slække på fortroligheden«, lyder det fra NATO's korridorer. I mindst 30 år har NATO diskuteret bedre kommunikation, så de militære enheder fra forskellige lande kunne snakke sammen. Senest under aktionen i Kosova viste det sig, at bl.a. de britiske radioer ikke duede, og mange officerer måtte ty til deres private mobiltelefoner.