Lodser: Grund til at frygte nye oliekatastrofer

Danmark risikerer en oliekatastrofe på niveau med den i Spanien. Det vurderer de danske lodsers formand, der frygter, at øget trafik med fyldte tankskibe gennem Storebælt og de snævre farvande kan give olieulykker af hidtil usete dimensioner. En olieulykke i for eksempel Storebælt vil spolere natur- og dyrelivet langs hundredvis kilometer danske kyster i mange år. Forulykket skib sejlede gennem Storebælt Det nu forulykkede græske tankskib 'Prestige' sejlede gennem Storebælt så sent som i sidste uge på sin vej fra Rusland mod Biscayen, hvor skibet af endnu uransagelige grunde sprang læk, knækkede i to og spildte millioner af liter svær olie. Skibet er en typisk repræsentant for de mange tusinde aldrende olietankskibe, der sejler rundt på verdens have. Det er ejet af et Liberia-rederi, registreret i Bahamas, opereres af et græsk selskab, er chartret af en schweizisk afdeling af et russisk selskab og er sikkerhedsgodkendt af et amerikansk klassifikationsselskab. Spørg ikke om, men hvornår 'Prestige' er blot et ud af mange hundrede tungt lastede olietankskibe af samme type, som Danmark lægger sund og bælt til i løbet af et år. Alene i Storebælt passerer 22.000 skibe under Storebæltsbroen i løbet af et år - og lodserne venter på, at den alvorlige ulykke sker. »Det er ikke et spørgsmål, om ulykken sker. Men om hvornår den sker. Blandt lodserne er frygten for en alvorlig ulykke meget stor, og det er derfor, vi nu advarer så direkte om risikoen«, siger formanden for de danske lodser, Mogens von Jessen, der selv lodser omkring 100 skibe gennem de danske farvande om året. Lang frist Ifølge internationale oliehandlere bruges de gamle tankskibe fortsat i stor stil. Først i 2015 - altså om 13 år, forsvinder de sidste tankskibe uden dobbeltskrog. I Danmark er sejladsen med ældre udenlandskejede tankskibe kombineret med de snævre farvande med til at få lodserne til at skæve nervøst til radaren og holde ekstra øje med andre skibe. Især når det gælder sejlladsen nord for Storebæltsbroen. »Storebælt er et kompliceret område at besejle. Især omkring Agersø, hvor sejlrenden blot er en kilometer bred, er risikoen for ulykker stor. Vi foreslår, at sejlrenden ændres og graves markant ud for at hindre fremtidige ulykker. Problemet i de danske farvande er ikke så meget grundstødninger, det er kollisioner, vi frygter for«, siger Mogens von Jessen. »Trafikken ud af Rusland er stor, og vi ser en del ældre skibe, som sejler olie derfra. Standarden og kravene til tankskibene er blevet højere, men det er klart, at vi oplever tydelig forskel på standarden om bord på en ældre græsk tanker og så for eksempel en topmoderne finsk eller dansk tanker, hvor der ikke spares så meget som en krone på sikkerheden«, siger Mogens von Jessen. Utal af grundstødninger Gennem årene har de danske farvande lagt sandbund til et utal af grundstødninger, men med få undtagelser uden store alvorlige olieudslip som konsekvens. Med blød sandbund i de fleste danske farvande er det derfor kollisioner mellem to skibe, der kan give de store olieulykker i Danmark. »Generelt er tankskibenes standard blevet bedre efter Exxon Valdez-ulykken (ved Alaska, red.) i 1989. Ulykken fik redere og olieselskaber til at stille meget større krav. Samtidig er mange skibe i dag mere moderne og har både dobbelt bund og dobbelte sider. Men ved en kollision mellem to store skibe vil dobbelte sider ikke kunne forhindre et udslip. Det er derfor, vi vil have ændret på ruterne og gravet ud i de danske farvande«, siger Mogens von Jessen. Sparer lodsen Der er ikke lodstvang for skibe, der sejler gennem danske farvande. Ikke engang når det er tungt lastede olietankskibe som 'Prestige', der altså nu lækker enorme mængder olie ud på de spanske kyster, der passeres. »Ifølge de internationale konventioner kan vi ikke kræve, at skibene bruger lods. Men heldigvis har vi nogle faste aftaler, så stort set alle tankskibe benytter lods, når de sejler gennem de danske farvande. Men vi oplever rederier, der presser deres kaptajner til at spare på lodsomkostningerne, og derfor ikke bruger os. Mange kaptajner siger derfor direkte, at de ville ønske, at der var lodstvang, så de ikke behøvede at diskutere brugen af lods med deres reder«, siger Mogens von Jessen. Ifølge lodsformanden koster det typisk 60.000 kr. for et skib som 'Prestige' at blive lodset fra Bornholm til Skagen. Den pris omfatter alle udgifter til to danske lodser, som skiftes til at lodse på skibets tur op gennem Storebælt. Når der er så mange tankskibe, der sejler gennem de danske farvande, skyldes det især den russiske olieeksport. Rusland er i fuld gang med at udvide olieudskibningen fra blandt andet Skt. Petersborg og Primorsk, og det betyder endnu flere skibe med lasten fuld af tung råolie på vej tæt forbi de danske kyster i de kommende år.