Kamp til dørtrinnet om irske vælgere

»Goddav Garret, hvordan går det?«. »Hej Garret, hyggeligt at se dig«. »Hvad søren Garret, er du stadig i gang?«. Den ældre, gråhårede herre får mange klap på skulderen af de irske fodboldfans i grønne hatte. De er på vej til landskamp. Alle er på fornavn med ham, og det skyldes ikke, at Garret FitzGerald har en stor fodboldglad familie, men at han var en populær premierminister for Irland i 1981-87. Alle tropper i kamp 76-årige Garret FitzGerald er et godt eksempel på, at de politiske partier har sat alle tropper ind i kampen for et ja til Nice. FitzGerald trak sig tilbage fra politik for 15 år siden, men han er hentet ud af pensionisttilværelsen, fordi regeringen vil undgå en gentagelse af sidste års overraskende nederlag. Den tidligere premierminister har uddelt tusindvis af brochurer og trykket tusindvis af hænder og holdt stribevis af taler de seneste uger. »Jeg var med til at få Irland ind i EU for 30 år siden. EU har betydet Irlands opblomstring med tusindvis af arbejdspladser. Selvfølgelig skal vi give de nye ansøgerlande samme muligheder«, siger Garret FitzGerald. Ja fra tre fodboldfans Mange fodboldfans giver ham ret. Tre af dem lover at stemme ja i dag. »Jeg siger ja, selv om jeg er bekymret over, at vetoretten forsvinder. Det vil give mere magt til de store lande«, siger Patrick McCarthy. En gruppe lettere overrislede unge fyre med grønmalede ansigter og store irske flag som kapper går forbi. De råber »Nej til Nice«, men det truer ikke tilhængerne, for ingen af de unge i gruppen gider stemme i dag. »Det er spild af tid«. De unge rebeller er tilsyneladende i mindretal. Forspring Den tidligere premierminister har ikke spildt sin tid, for ifølge meningsmålingerne bliver Nicetraktaten vedtaget i dag. Den seneste rundspørge siger, at 42 procent af irerne er for, 29 procent imod, og 19 procent har endnu ikke taget stilling. Ja-siden har længe haft et forspring på 10 procent eller mere. Og når 'ved ikke'-vælgere beslutter sig, går de tilsyneladende nogenlunde ligeligt til begge sider. Det har ikke fået modstanderne til at strække våben. Tværtimod. Det lille republikanske parti Sinn Fein har stemt dørklokker over det meste af Dublin. Mary Lou McDonald og kampagneleder Maria Doherty dirigerer en hel lille hær af aktivister, bevæbnet med 'Nej til Nice'-brochurer. Selv om temperaturen nærmer sig frost denne aften i Castleknock i det vestlige Dublin, får alle kvarterets huse besøg. Det er et middelklasseområde. Her er mange ja-sigere, som ikke har lyst til at diskutere med de to kvinder. Gadedøre bliver åbnet af velklædte mænd i jakke og slips. Modstræbende tager de imod brochurerne, og derefter har de travlt med at komme tilbage til sofa og tv. Mange utilfredse med traktat Men der er alligevel også forbavsende mange, som er utilfredse med Nice, og som gerne vil stå på trappestenen og kritisere traktaten sammen med de to unge kvinder. En af dem er Tom Flynn. »Nicetraktaten flytter politisk magt fra Irland til Bruxelles. Den vil vi ikke af med«, siger Tom Flynn. Han er lige flyttet hjem efter 15 år i den amerikanske hær. Vetoretten Tre døre længere henne kommer en lærer ud i en sky af velduftende stegeos. »Jeg stemmer nej igen. Vi skal bevare et lige EU, ikke et EU, hvor de store styrer de små. Der har jeg også sagt til mine elever«, siger hun. Den holdning er dækkende for de fleste modstandere, siger Mary Lou McDonald. »Folk går ikke op i de nære ting som prisen på brød og smør. De er bekymrede over, at de små lande mister vetoretten, så EU's beslutninger går væk fra enighed til flertalsafgørelser. Det gavner integrationsivrige lande som Frankrig og Tyskland, og det er vejen hen imod et føderalt Europa«, siger hun. Hun stamper for at holde varmen. De sidste brochurer er delt ud. Holdet af aktivister søger ly i en pub. Men brochurer og hjemmebesøg er ikke nok til at vælte Nicetraktaten for anden gang. »Når ja-siden vinder i meningsmålingerne, skyldes det også, at den har brugt næsten ti gange så mange penge på at føre kampagne«, konstaterer Gail McElroy, der underviser i europæisk politik på Trinity College-universitetet i Dublin. Ja-siden har også vundet den plakatkrig, der raser på de fleste lygtepæle. Forståeligt »Nicetraktaten er et indviklet spørgsmål. Men ja-siden har koncentreret sig om økonomien. Plakaterne siger 'Ja til job' og 'Ja til vækst', enkle og forståelige budskaber«, siger Gail McElroy. Hun fremhæver en anden tilhængerplakat, der både er udfordrende og sjov. Den viser et ungt par i en meget øm og næsten nøgen omfavnelse. Teksten lyder: 'Det er bedre at være inde'. Det eneste, der kan true ja-siden, er en lav valgdeltagelse. Derfor har ja-siden haft travlt med at lokke alle mand af hus i dag. Tilhængerne understreger, at afstemningen først er afgjort, når stemmerne er talt op i morgen eftermiddag.