Skuffelse i Tyrkiet over den kolde skulder fra EU

Skuffelse, beskyldninger og trusler. Sådan lød reaktionerne fra den tyrkiske hovedstad Ankara, da det onsdag stod klart, at EU-kommissionen ikke ville anbefale, at Tyrkiet får en dato for, hvornår det store land kan starte optagelsesforhandlinger med EU. Den tyrkiske udenrigsminister Sükrü Sina Gürel er dog stadig overbevist om, at EU-topmødet i København til december nok skal beslutte sig for, at opfylde tyrkernes håb om at få en dato. »Tyrkiet har opfyldt alle kriterierne, og jeg er sikker på, at det vil blive gennemvurderet and evalueret af de personer, der er ansvarlige for ikke bare Tyrkiets relationer til EU men for hele Europas fremtid«, siger Sükrü Sina Gürel til Reuters. Grækerne bakker op Og tyrkerne får opbakning fra Grækenland, der ellers i mange år har været Tyrkiets arvefjende. Så sent som i 1996 var de to lande tæt på at komme i krig over en ø i Det Ægæiske Hav. Men grækerne er ivrige efter at knytte Tyrkiet tættere til EU, blandt andet fordi de mener, at det vil lette mulighederne for at finde en løsning på Cypern-konflikten. »Jeg mener, at vi bør sende et positivt signal til Tyrkiet fra topmødet i København«, siger den græske udenrigsminister George Papandreou. Netop meddelelsen om, at Cypern i modsætning til Tyrkiet er klar til optagelse, har i forvejen skabt vrede i Ankara. Cypern-trussel Efter fremlæggelsen af EU-kommissionens rapport gentog tyrkerne truslen om, at en optagelse af et delt Cypern vil forsegle den nuværende situation på øen, hvor den nordlige tredjedel er domineret af tyrkiske cyprioter med støtte af 30-35.000 tyrkiske besættelsestropper. Forhandlingerne om Cypern, der blandt andet foregår i FN i New York, er netop nu inde i en afgørende fase, hvor der med EU-udvidelsen er lagt pres på begge parter for at finde en løsning. Misinformation Samtidig beskylder Tyrkiet EU-kommissionen for ikke at have udført sit arbejde ordentligt og for ikke at være fair i beskrivelsen af situationen i landet. »Jeg tror, at misinformation har spillet en rolle, da rapporten blev lavet«, siger Sükrü Sina Gürel. Men både EU-kommissionen og det danske EU-formandskab har klart markeret, at der fortsat skal ske fremskridt, hvis Tyrkiet skal gøre sig håb om at indlede forhandlinger. Kriterier ikke opfyldt endnu Betingelsen for Tyrkiet og alle andre ansøgerlande er, at de opfylder de såkaldte Københavns-kriterier (se boks, red.), og det gør Tyrkiet ikke endnu. Rapporten fra EU-kommissionen konkluderer ellers, at der er sket store fremskridt i Tyrkiet de senere år. Der er vedtaget adskillige love og reformpakker, der skal styrke menneskerettighederne og demokratiet, to helt afgørende forudsætninger for at kunne indlede forhandlinger med EU. Begrænset ytringsfrihed Men det er ikke nok, og mange af de nye love er ikke gennemført i praksis, konstaterer kommissionen. Ytringsfriheden er stadig begrænset - ikke mindst for landets medier, og der er stadig begrænset forsamlings- og religionsfrihed.