Milosevic i retten: »Jeg kæmpede for freden«

Kæmpede serberne og Slobodan Milosevic en lovlig kamp for at forsvare deres interesser i Kroatien og Bosnien? Eller begik han forbrydelser mod menneskeheden for med etnisk udrensning at skabe et Storserbien? Det er det, der skal afgøres ved Haagdomstolen, der torsdag indledte et nyt kapitel med anklager for forbrydelser begået i Kroatien og Bosnien i årene 1992-95. Anklager Geoffrey Nice fremlagde anklagerne i en halvanden time lang tale. Der er i alt 61 anklagepunkter. 177 vidner Hovedparten af indlægget gik på, at Milosevic og hans jugoslaviske hær kontrollerede og forsynede den bosnisk-serbiske hær med mandskab og våben gennem hele borgerkrigen. De serbiske styrker opererede efter en plan, som Milosevic i det mindste var medansvarlig for. Nice vil bevise anklagerne ved at indkalde i alt 177 vidner de kommende måneder. 'Har ikke forladt sig mange spor' »Som en god kriminel har Milosevic ikke efterladt sig mange spor. Derfor når vi næppe frem til det afgørende øjeblik, hvor hans ansvar for de ubeskrivelige forbrydelser kan fastslås entydigt. Men vi håber at bevise hans hovedansvar«, sagde Nice. »Milosevic finansierede og bevæbnede de serbiske styrker i Kroatien og senere Bosnien, hvor civile systematisk blev beskudt for at skabe en så uudholdelig situation, at de ikke kunne forblive i deres hjem«, fortsatte han. 'Besværligt samarbejde med jugoslaviske myndigheder Ved retsmødets start erklærede chefanklager Carla del Ponte sin skuffelse over det »besværlige og uforudsigelige« samarbejde, hun havde med de jugoslaviske myndigheder. »De lægger hindringer i vejen for at sende vidner til Haag. De nægter os adgang til arkiver, der indeholder uerstattelige beviser i sagen. De synes ikke at være interesseret i at fastslå sandheden«, sagde hun bittert. Milosevic slår igen Den 61-årige Milosevic mødte vel forberedt og tydeligt i sit mest aggressive humør. Han startede med at vise en næsten timelang video, hvor statsmænd, politikere, mæglere og eksperter udtalte sig til fordel for Serbien og den førte politik. Det var et sammenklip af udtalelser, der har været fremme i vestlige medier de sidste 10-12 år. Det ledte frem til hans forsvarstale, der tydeligt var rettet mere mod befolkningen i Serbien end mod dommerne i retssalen. Indirekte anklager mod Kroatien Han brugte lang tid til at opsummere Kroatiens historie, ikke mindst den fascistiske stat under Anden Verdenskrig, der havde myrdet serbere og jøder i stort antal. Han beskyldte indirekte det nye uafhængige Kroatien for at være skåret over samme læst. På samme måde blev muslimerne i Bosnien beskyldt for at ville etablere en trojansk hest for ekstremistisk islam i hjertet af Europa. »Jeg investerede al min magt for at opnå fred. Serbien og jeg selv fortjener anerkendelse for vort arbejde for freden og ikke for at være krigsmagere«, sagde han. Forfulgt folk Igennem hele indlægget, der fortsætter i dag, blev det gentaget i forskellige tonearter, at serberne er et forfulgt og misforstået folk, som altid har ville det rigtige, men som gennem hele historien har været ofre for intriger og storpolitiske konspirationer. Når Milosevic fredag er færdig, vil man gå over til afhøringen af de mange vidner. Mesic i vidneskranken De første vil bl.a. fortælle om de serbiske grusomheder under erobringen af den østslavonske by Vukovar og i de såkaldte Krajinaprovinser, hvor det serbiske flertal fordrev kroater i 1991-92. Derefter venter over 100 vidner, der skal fortælle om forbrydelser begået i Bosnien. Et af de første vidner bliver den kroatiske præsident Stjepan Mesic, der var med i inderkredsen i jugoslavisk politik op til opløsningen i 1992. USA vil have Holbrooke til at vidne bag lukkede døre Et andet vidne, man kan se frem til, er den amerikanske mægler Richard Holbrooke. Han var arkitekten bag fredsaftalen i Dayton i 1995, der gjorde en ende på krigen i Bosnien. Holbrooke har erklæret, at han er klar til at vidne, men USA's regering vil helst have, han kun udtaler sig bag lukkede døre, så han ikke afslører eventuelle fortrolige oplysninger om amerikansk politik på Balkan. Det har anklagerne afvist.