Det tyske valg blev en gyser. Kansler Gerhard Schröder (socialdemokrat) og hans udfordrer Edmund Stoiber (konservativ) kom i mål side om side. Uanset hvem der kommer til at danne den næste regering, vil han kun råde over et spinkelt flertal i Forbundsdagen. Den første prognose sagde, at den nuværende regering af Socialdemokrater (SPD) og Grønne lige akkurat havde snuden foran. Men kort efter var det konstellationen af konservative (CDU/CSU) og liberale FDP, der lå forrest. Ingen afgørelse før mandag Sådan skiftede det skrøbelige styrkeforhold aftenen igennem. Først mandag ventes det endelige, officielle resultat. Antallet af tillægsmandater kan blive den afgørende faktor. Det kan ende med, at kun ét mandat i Forbundsdagen bestemmer, hvem der har flertallet. SPD lidt tilbage, CDU/CSU tilbage Socialdemokraterne er gået lidt tilbage, og CDU/CSU lidt mere frem. Edmund Stoiber erklærede tidligt på aftenen, at valgets reelle vinder er de to konservative folkepartier, der opstillede ham som deres kanslerkandidat. 'Den store koalition' spøger Valgaftenen igennem kunne man høre spekulationer om, hvorvidt det kunne ende med »den store koalition« mellem socialdemokrater og konservative. Betragtningen er, at en regering, der hviler på et spinkelt grundlag, ikke vil være i stand til at gennemføre de store reformer, som Tyskland trænger til. Stoiber udtalte, at en sådan koalition mellem de to store partier ville være »den dårligste løsning«. Meningsmålinger viser, at størstedelen af befolkningen har samme opfattelse. Optimistisk Schröder Kansler Schröder erklærede sig fuld af tillid til, at også den kommende regering vil blive ledet af ham, med Joschka Fischer fra De Grønne som udenrigsminister. De Grønne fik et smukt valgresultat, som i høj grad tilskrives Fischers store popularitet i befolkningen. Nedtur for FDP De liberale (FDP) fik et nedslående valg. Deres leder Guido Westerwelle påpegede imidlertid, at han står parat til at gå i regering med Edmund Stoiber. I så fald vil Westerwelle, en af valgets markante tabere, blive vicekansler. PDS under grænsen PDS, der blev opført på ruinerne af kommunistpartiet i DDR, nåede ikke op over spærregrænsen på fem procent. Deres sidste chance var at erobre tre kredsmandater, men sent søndag aften havde man kun sikret sig to, begge i det østlige Berlin. Partiet står dermed over for en eksistenskrise. I valgkampens første måneder stod CDU/CSU til en overbevisende sejr. Igen og igen ramte man kansler Schröder på hans svageste punkt: At han - i strid med valgløfterne fra 1998 - ikke havde været i stand til at bringe arbejdsløsheden ned. Den er fortsat rekordhøj. Schröder gode spurt Men i valgkampens slutfase rykkede Schröder frem. Han vakte respekt med sin resolutte optræden under oversvømmelserne, og da han kategorisk sagde nej til alle planer om en krig mod Irak, voksede hans popularitet yderligere. Til gengæld forværrede han Tysklands forhold til USA i alvorlig grad. Rent galt gik det, da Schröders justitsminister Herta Däubler-Gmelin forleden ytrede, at præsident George W. Bush med sine krigsplaner søgte at bortlede opmærksomheden fra sine indenrigspolitiske problemer - og at Adolf Hitler i øvrigt havde brugt samme fremgangsmåde. Hvis Gerhard Schröder fortsætter som Tysklands kansler, får han travlt med at klinke det diplomatiske porcelæn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























