Danmark kan som EU-formand få afgørende betydning i den europæiske atomkraftdiskussion. EU-kommissionen har planer om at udvide EU's låneramme til at støtte atomkraft, men forslaget kan kun vedtages i enighed. Blandt EU-landene er især Danmark og Østrig kendt som ikke-atomkraftlande. EU-kommissionens plan har vakt stor bekymring i Folketinget, hvor SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard har spurgt erhverv- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K), om regeringen vil modsætte sig udvidelsen. Lånene støtter en energiform som regeringen ikke anser for at være bæredygtige, siger hun ifølge Ritzau. Det er især de østeuropæiske landes atomkraftværker, som vækker bekymringer hos danske politikere. Østeuropæiske kraftværker kan få gavn af lån Både Bulgarien, Tjekkiet, Rusland, Slovakiet og Ukraine har påbegyndte, men endnu ikke færdiggjorte reaktorer, som måske kan blive færdigtbyggede med et EU-lån. Reaktorerne er blevet lukket af sikkerhedshensyn eller fordi de har mødt folkelig modstand. Lånerammen er en del af EU's atomsamarbejde, Euratom, som har til formål at fremme atomkraft i og uden for EU. De seneste lån er blevet givet til Bulgarien og Ukraine. Plan møder modstand fra flere lande Planen fra EU-Kommissionen skal behandles af EU's økonomi-og finansministre i Ecofin-rådet. Forslaget møder allerede modstand fra især Østrig, hvis udenrigspolitik blandt andet sigter på at skabe et atomvåbenfrit Central- og Østeuropa. Danmark, Østrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg og Portugal har overhovedet ingen form for atomkraftværker. I EU er der ingen atomkraftværker under opføring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























