En 52-årig mand fra Kroatien har sat sig et mål. Han vil svømme de 33 kilometer over den Engelske Kanal. Dét har mange gjort før ham, men Mario Filipi mangler den venstre arm og det højre ben. Han er tidligere fotojournalist. I 1991 var han offer for et bombeangreb under krigen mod serberne. Senere begyndte han at dyrke maraton-svømning for at holde sig i form. At svømme over Kanalen er den største udfordring, siger han selv til Reuters. Han forlader Calais den 4. september for at svømme til Dover - en tur på mellem 10 og 15 timer.
Mand med én arm og ét ben svømmer over Kanalen
Lyt til artiklen