Nyhedsanalyse: Tvivlsom afrikansk fred

Præsidenterne af det krigshærgede Congo og det invaderende naboland Rwanda underskrev tirsdag en fredsaftale, hvis tekst er komplet urealistisk at føre ud i livet. Men der blev alligevel klappet. For de to mænds møde og underskrifter var et vigtigt skridt på et tidspunkt, hvor Afrika vil gøre hvad som helst for at sælge sig selv til verden som et kontinent med en nyvunden troværdighed. På blot én måned har Afrika præsenteret sin store genopretningsplan, Nepad, til G8-landenes ledere, stiftet Den Afrikanske Union og underskrevet fredsplaner for krigene i Congo og Sudan, der har tilsammen kostet op mod fire millioner menneskeliv. 'Strålende dag for Afrika' Det er ikke nogen dårlig optakt til FN's topmøde om bæredygtig udvikling, der åbner næste måned i Sydafrika. »En strålende dag for det afrikanske kontinent«, sagde Sydafrikas præsident Thabo Mbeki, da han tirsdag var vært for, at Congos Joseph Kabila og Rwandas Paul Kagame underskrev fredsaftalen. Men der er ofte langt fra ord til fred i Afrika. Ifølge Sudans oprørshær SPLA er omkring 1.000 mennesker blevet dræbt siden i fredags i et angreb, som landets regering indledte kort efter at have underskrevet fredsaftalen. 'Congo-plan kan ikke lade sig gøre' Fredsplanen for Congo møder også skepsis: »Det er latterligt og uladsiggørligt«, siger Henri Boshoff, analytiker ved dt sydafrikanske Institut for Sikkerhedsstudier om den vigtigste del af planen: Inden for 90 dage skal medlemmerne af de såkaldte Interahamwe-militser og Rwandas tidligere hær afvæbnes, så de kan blive retsforfulgt for folkedrabet i Rwanda i 1994. Baser i Congo Folkemorderne har de seneste otte år haft baser i det østlige Congo, hvorfra de har fortsat forsøget på at myrde så mange tutsier i nabolandet Rwanda som muligt. Derfor invaderede Rwanda for fire år siden Congo. Det udviklede sig til en borgerkrig, hvor oprørere med støtte fra Rwanda og Uganda forsøgte at vælte Congos regering. Og borgerkrigen blev til den såkaldte Afrikanske Verdenskrig, da Zimbabwe, Namibia og Angola sendte tropper for at hjælpe regeringen. Målet med tirsdagens aftale er at skabe fred i Congo ved at opfylde Rwandas krav om udslettelse af militserne. Til gengæld vil Rwanda trække sine tropper ud af Congo og opgive sin støtte til en af landets oprørsgrupper. Afvæbning med magt Den planlagte afvæbning skal foregå med magt og kan under ingen omstændigheder gennemføres på 90 dage. Planen forudser behovet for flere soldater og et stærkere mandat til den fredsstyrke, hvis 3.200 mand i Congo i øjeblikket udelukkende fungerer som bodyguards for militære observatører. Sydafrika har allerede luftet muligheden for at sende 1.200-1.500 mand ekstra. Fredsforskeren Jan van Eck anser de tekniske problemer som detaljer i forhold til, at fredsplanen endelig griber fat om problemets rod. Tidligere fredsforhandlinger i Congo er mislykket, fordi de behandlede konflikten som en borgerkrig. »Det har hele tiden været en rwandisk krig, der blev udkæmpet i Congo«, siger han. Hvis afvæbningen lykkedes, bliver næste problem at slippe af med tropperne fra Zimbabwe og Angola. De kom angiveligt for at hjælpe regeringen, men har siden skabt sig selv storslåede forretninger i Congo ved at plyndre landets rigdomme.