Amerikanske angreb rammer civile afghanere

Amerikanske luftangreb på formodede tilholdssteder for Talebansoldater og medlemmer af Osama bin Ladens al Qaeda-bevægelse har dræbt mange hundrede civile afghanere. Det har i den seneste måned resulteret i stigende vrede mod amerikanerne i Afghanistan. En undersøgelse i løbet af det sidste halve år af 11 bombede landsbyer, foretaget af en af New York Times' korrespondenter, har vist, at mindst 400 civile er blevet dræbt, og at der ikke synes at have været Talebansoldater i dem. Konklusionen af undersøgelsen er, at amerikanerne blandt andet har angrebet på grundlag af oplysninger fra lokale, afghanske ledere uden at have vidst eller taget hensyn til den afghanske tradition for stammekrige og blodhævn. Begrænsede tab Amerikanerne har indtil for nylig foretrukket at angribe fra luften for at undgå amerikanske tab, der til nu er på 37 soldater. Taktikken har medført, at de specialsoldater, der befinder sig på jorden, af forsigtighedsgrunde ikke synes at have været så nær de udpegede bombemål, at de med sikkerhed kunne fastslå, at der var tale om et tilholdssted for talebanere og andre modstandere. Forsvarsministeriet Pentagon siger, at der de seneste måneder er ændret taktik fra brugen af luftangreb til angreb af hærenheder i forsøget på at finde talebanere og medlemmer af al-Qaeda. Men det seneste tilfælde af angreb på civile fandt sted 1. juli, og det har gjort forholdet mellem amerikanerne og den afghanske befolkning spændt. Bryllupsfest 54 mennesker blev dræbt under en bryllupsfest i en landsby i Oruzganprovinsen. I overensstemmelse med traditionerne blev der fyret skud af op i luften. Amerikanske fly troede, at de blev beskudt med antiluftskyts og tilkaldte to kamphelikoptere, der angreb landsbyen. Der er ikke fundet et eneste tegn på, at der skulle have været fjendtlige elementer i landsbyen. For første gang har afghanske ledere derfor krævet at få indsigt i, hvorledes luftangrebene besluttes og gennemføres. De er gået så langt som til at antyde, at amerikanerne bliver nødt til at begrænse deres militære indsats, hvis fejltagelser fortsætter. Større rolle »Vi må have en større rolle«, siger den afghanske udenrigsminister Abdullah Abdullah. »Hvis det ikke bliver bedre, så vil jeg bede til, at amerikanerne får succes i deres bestræbelser, men jeg vil ikke være med mere«. Den amerikanske overkommando handler blandt andet efter oplysninger fra lokale stammeledere og krigsherrer, som er blevet udstyret med en satellittelefon. Men stammelederne og krigsherrerne har egne interesser at pleje i et land, hvor kampe og opgør mellem forskellige etniske grupper og lokale landsbyer har været hverdag i århundreder. Den amerikanske overkommando insisterer på, at man med enkelte undtagelser har angrebet legitime, militære mål. »Vi er meget omhyggelige med at vurdere risikoen for at skade civile eller civile institutioner, før vi angriber«, siger oberst Ray Shepherd, der er talsmand for den amerikanske centralkommando i Tampa i Florida. Tidligere har general Tommy Franks, der er chef for centralkommandoen, kaldt indsatsen i Afghanistan for »den mest præcise som vor nation har gennemført«. Et af de mest tvivlsomme, amerikanske angreb kom efter et udsagn fra den afghanske krigsherre Padsha Khan Zadran i byen Gardez, der tilsyneladende brugte sin indflydelse på amerikanerne til egen politisk fordel. Angreb mod konvoj Han standsede en gruppe afghanske ledere, der var på vej til Kabul til indsættelsen af den midlertidige regering og bad dem lægge et ord ind for ham, så han kunne blive guvernør i Paktia og Khostpprovinsen. De afviste ham, og nogle timer blev deres konvoj angrebet af flere bølger af amerikanske fly. De fleste blev dræbt. Lokale rivaler siger, at Zadran brugte sin satellittelefon til at fortælle amerikanerne, at konvojen bestod af al-Qaeda-soldater.