Kommissionen i barsk udfald mod nærige EU-lande

Den ansvarlige kommissær for EU's udvidelse, Günter Verheugen, angriber i helt usædvanligt skarpe vendinger de fire lande, der siger nej til at give direkte støtte til de østeuropæiske landmænd. Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland har været blandt østudvidelsens varmeste fortalere, men mandag trådte de hårdt på bremsen og blokerede for et forhandlingsudspil om landbruget. De fire er samtidig den gruppe lande, der betaler forholdsvis mest til EU's budget. »Deres argument om, at det er svært at overskue de økonomiske konsekvenser efter 2006, afslører en beskeden intellektuel formåen«, sagde Verheugen onsdag ved Europaparlamentets debat om udvidelsen. Skarp Verheugen Verheugen, der selv kommer fra det regerende tyske socialdemokrati, afviser også de fire landes påstand om, at de østeuropæiske landmænd ikke har krav på pengene, fordi støtteordningerne ikke er en del af EU-retten.Deres argument om, at det er svært at overskue de økonomiske konsekvenser efter 2006, afslører en beskeden intellektuel formåen« »Det kan jeg slet ikke tage alvorligt. Det svarer til at sige, at månen er lilla. Det kan man godt sige, men det ændrer ikke på virkeligheden. Enhver kan slå op i EU-retten og se, at det ikke er rigtigt«, fastslog Günter Verheugen. Spansk minister lovede nyt forsøg Den spanske Europaminister Ramon de Miguel lovede onsdag, at formandskabet vil gøre endnu et forsøg på at blive enige på mandag, og om nødvendigt tage sagen op på EU-topmødet i næste weekend. Men forventningen er, at slagsmålet tidligst bliver afgjort på topmødet i slutningen af oktober. Først derefter kan forhandlingerne med ansøgerlandene om dette, det sværeste af alle punkter, begynde. Men oktober er ifølge den tyske statssekretær Günter Pleuger for tæt på det tyske valg i september. Han siger at Tyskland ikke kan gå på kompromis før tidligst på topmødet i København til december. Verheugen: Signal skaber utryghed »Signalet har skabt forståelig utryghed i kandidatlandene«, fastslog Günter Verheugen. »De har fået løfte om, at de kan blive optaget så snart de er klar. Det vil være ødelæggende for unionens troværdighed - ikke bare i ansøgerlandene - hvis det hele skal forsinkes, fordi vi ikke kan blive enige internt i EU«, sagde Verheugen. Til gengæld bliver der næppe, viste debatten, nogen alvorlige problemer med Europaparlamentet. Parlamentets flertal støtter både tidsplanen og indholdet i kommissionens forslag, og parlamentet vil ikke opstille nye betingelser for at optage landene, fastslår parlamentets ordfører, Elmar Brok. Problemet Cypern Et andet hovedproblem er Cypern, hvor det nu står klart, at de tyrkiske og græske ledere ikke som aftalt kan blive enige inden sommer. Absolut sidste frist er 24. oktober, hvor EU's stats- og regeringsledere mødes til EU-topmøde. Hvis der ikke er en aftale på det tidspunkt, så kan den nordlige, tyrkisk besatte del, ikke nå at komme med ind, fastslog den spanske Europaminister Ramon de Miguel. Han stillede en større pose penge til Tyrkiet i udsigt, og opfordrede i samme åndedrag til at tyrkerne gør deres indflydelse gældende på Cypern, så der kan findes en løsning. Han udelukkede imidlertid kategorisk, at tyrkerne kan få deres ønske om en startdato for forhandlingerne om deres egen optagelse i EU. »Selv med alverdens gode vilje kan vi ikke sætte en dato før kravene til demokrati og menneskerettigheder er opfyldt. På det punkt står vi helt fast«, sagde Ramon de Miguel.