Kampen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben vil blive drivkraften i det nye samarbejde mellem NATO og Rusland, som tirsdag blev beseglet ved en højtidelig ceremoni på en militærbase lidt uden for Rom. USA's præsident, George W. Bush, og hans russiske kollega, Vladimir Putin, mødtes til topmødet i Rom få dage efter, at de i Moskva underskrev en aftale om massive nedskæringer af de to landes atomarsenaler. Sammen med stats- og regeringscheferne fra de 18 øvrige NATO-lande underskrev de aftalen om det nye NATO-Rusland Råd, der for fremtiden vil give Rusland indflydelse på en række NATO-beslutninger. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) deltog i mødet, som han betegner som en historisk begivenhed. Men den finder sted på en tragisk baggrund - terrorangrebet mod USA 11. september sidste år. NATO består »Den fælles kamp mod terror vil blive den drivende kraft i det nye NATO-Rusland Råd. Men NATO vil stadig bestå som en militær alliance. Det klassiske forsvarssamarbejde mellem de nuværende 19 NATO-medlemmer skal vi bevare«, siger Anders Fogh Rasmussen. Det er ikke mange måneder siden, at en aftale som den, der blev underskrevet i går, ville have virket utænkelig. Men de tidligere fjender fra den kolde krig er hurtigt rykket tæt på hinanden, ikke mindst fordi den russiske præsident efter 11. september gav sin uforbeholdne opbakning til USA's kamp mod terrorismen. »To tidligere fjender er nu gået sammen i partnerskab og har i usikkerhedens årti overvundet 50 års splittelse«, sagde George W. Bush ifølge Reuters. Samarbejde vigtigt for udvidelse Samarbejdet vil få stor betydning for NATO's planer om at udvide alliancen med op til 10 nye medlemmer, heriblandt de tre baltiske stater, mener den danske statsminister. Planerne støder stadig på modstand i Rusland, men selvom Anders Fogh Rasmussen understreger, at Rusland ikke kan nedlægge veto mod udvidelsen, så vil aftalen mindske de negative russiske reaktioner. »Jeg ser aftalen som en vigtig trædesten mod udvidelsen af NATO og EU. Den er med til at skabe tillid i den russiske befolkning, så de kan se, at NATO er en ven og ikke en fjende«, siger Anders Fogh Rasmussen. Det nye råd vil give Rusland indflydelse på beslutninger om emner som kampen mod terrorisme samt våbenkontrol, krisestyring og fredsbevarende aktioner. Ikke veto Rusland vil blive placeret mellem Portugal og Spanien i det nye råd, og alle 20 medlemslande har taleret. I det tidligere samarbejdsorgan var NATO-medlemmerne på forhånd nået frem til en fælles holdning. Begge parter kan tage et emne af bordet, hvis man ikke kan nå til enighed, hvilket udelukker, at russerne kan nedlægge veto mod NATO-beslutninger. Hvert NATO-land har mulighed for at nedlægge veto, hvis det føler, at det vil skade landets interesse at udveksle oplysninger med Rusland. Det nye råd skal mødes på ambassadørniveau mindst én gang om måneden, og de russiske diplomater flytter ind i NATO's hovedkvarter i Bruxelles.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























