Ansøgerlande gør fælles front

Anders Fogh Rasmussen (V) har stadig det store fortrøstningsfulde smil på, når han taler om EU-udvidelsen. Men statsministerens opgave blev i denne uge en tak sværere, da de 10 lande, som vil optages ved EU-topmødet i København i december, på et møde i Warszawa besluttede sig for at gøre fælles front. Mødet var historisk. Det var første gang, de 10 lande satte sig sammen, siden EU udpegede dem til den kommende udvidelse. Warszawa-mødet markerede samtidig et kursskifte i optagelsesforhandlingerne. Indtil nu har ansøgerlandene i højere grad konkurreret end samarbejdet. Men med udsigt til den afgørende fase af forhandlingerne, hvor de tunge pengespørgsmål står på dagsordenen, er der behov for samarbejde, lyder det fra det største ansøgerland, Polen. »Alle lande er stort set kommet til det samme punkt i forhandlingerne. De store udestående emner som landbrugsstøtte, landenes bidrag til EU's budget samt adgangen til EU's strukturfonde, vil være ens for alle«, siger Polens Europaminister Danuta Hübner til Politiken. Hun er i København for at deltage i en EU-konference. Svært samarbejde for EU Samarbejdet mellem de 10 gør det sværere for EU at holde fast i den hidtidige isbryderstrategi, hvor man først afsluttede forhandlingerne med et land og derefter brugte resultatet til at få de andre med. Problemet med den strategi bliver understreget af, at det såkaldte Visegrad-samarbejde mellem Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn nu fungerer igen. Samarbejdet lå længe underdrejet, fordi den nu afgåede ungarske ministerpræsident, Viktor Orban, generede både Tjekkiet og Slovakiet ved at kræve de såkaldte Benes-dekreter annulleret. Med dekreterne fratog det daværende Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig tyskere og ungarere retten til deres ejendom i landet. Bilagt nabostrid Efter Orbans valgnederlag i april er nabostriden bilagt, og Danuta Hübner har stor tillid til samarbejdet. »Vi er ret tætte, når det fungerer. Men man skal selvfølgelig være klar over, at der er valg i Tjekkiet i juni og i Slovakiet i september«, påpeger Hübner. Især det sidste kan blive en joker, hvis det lykkes for den kontroversielle Vladimir Meciar at generobre posten som ministerpræsident. Med ham ved roret anses slovakisk optagelse i såvel som EU som NATO for at være udelukket. Og på den baggrund forstår Danuta Hübner godt, at Anders Fogh Rasmussen i denne uge fastslog, at der kan blive tale om at gennemføre udvidelsen med færre end 10 lande. »EU-landene har selvfølgelig deres fulde ret til at beslutte, hvor mange der skal med«, siger Hübner. Tro på aftale for Polen Selvom der er udsigt til svære forhandlinger, er hun overbevist om, at Polen får en aftale i hus i december. Men hun advarer kraftigt mod ethvert forsøg på at sammenkæde en reform af EU's landbrugsstøtte med udvidelsen. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) argumenterede ellers i denne uge for, at der skal fastlægges nogle »pejlemærker« for en reform. »Det er helt afgørende for os, at der ikke sker en sammenkædning af en landbrugsreform og udvidelsesforhandlingerne. Vi risikerer at forsinke udvidelsen, hvis det sker. Og en udsættelse vil simpelthen være katastrofal for opbakningen blandt vores vælgere«, fastslår Hübner. Selvom både Tyskland, Storbritannien, Holland og Sverige har talt om at få fastlagt en række forhåndsbetingelser for en landbrugsreform, bliver det bastant afvist af Fogh Rasmussen. »Forhandlingerne om en landbrugsreform er ikke en del af udvidelsesforhandlingerne. Vi vil ikke acceptere nye forhåndsbetingelser for at træffe beslutninger om udvidelsen«, siger Fogh.