Tvivl i USA om Irak-krig

Mens USA's præsident, George W. Bush, suser rundt i Europa og forsøger at overbevise de europæiske ledere om, at et nyt felttog mod den irakiske diktator Saddam Hussein er en absolut nødvendighed for Vestens sikkerhed, sætter de amerikanske generaler spørgsmålstegn ved, om USA's væbnede styrker er parat til endnu en krig. De amerikanske værnschefer fra hæren, flåden, luftvåbnet og marinesoldaterne mener, at militæret er overbebyrdet med opgaver i øjeblikket. Derfor har generalerne ifølge avisen USA Todays kilder i det militære hierarki fortalt forsvarsminister Donald Rumsfeld, at militæret næppe kan klare en så stor opgave for tiden. Uenighed om opgavens lethed Forsvarsministeriet Pentagons civile ledelse mener, at det vil være forholdsvis nemt at styrte Saddam Hussein. Militæret er ikke uenig i, at verden og USA vil blive sikrere, hvis Saddam fjernes fra magten i Bagdad, men generalerne tror ikke på, at det bliver nogen let opgave. De har derfor store betænkeligheder med de slagplaner, som for øjeblikket er lagt. Amerikanske medier har spået, at et eventuelt felttog mod Irak vil finde sted i slutningen af året eller begyndelsen af 2003. Præsident Bush har gentaget så ofte, at Hussein er farlig og skal styrtes, at Bush næppe kan genvinde præsidentembedet i 2004, hvis den irakiske diktator fortsat er ved magten ved næste præsidentvalg. Der er nogenlunde enighed mellem den civile og militære ledelse om, hvordan Hussein skal fjernes, men tvivl om andre krigsmål. Besættelsesstyrker Det står ikke klart, om det amerikanske militær fuldstændig skal ødelægge Iraks militære infrastruktur, eller om amerikanske besættelsesstyrker skal forblive på irakisk jord efter krigen. Værnscheferne har andre betænkeligheder: Militæret er allerede engageret i Afghanistan, Filippinerne og Yemen. Spørgsmålet er, om det også kan klare en større krig i Mellemøsten. Kan USA starte et felttog à la Golfkrigen for 10 år siden uden støtte og samarbejde fra de arabiske lande samt brug af deres baser. Uden arabisk støtte er generalerne i tvivl om, hvorvidt Pentagon kan sørge for tilstrækkeligt med brændstofforsyninger via luftvejen og militære transporter til en slagmark, der dækker hele Irak. Det er ikke usædvanligt, at den militære og civile ledelse støder sammen, og uenigheden afspejler da også situationen i Kongressen. Her er der på tværs af partiskel diskussioner om, hvorvidt Husseins styre under pres vil falde fra hinanden i løbet af ingen tid, eller om man skal lade militæret hvile ud og forberede sig grundigt efter krigen i Afghanistan. Militærledelsen bruger også denne slags situationer til at få større bevillinger. I foråret sagde generalerne, at de behøvede mere mandskab, hvis de skulle klare de opgaver, som regeringen ønsker. De hævder også, at militærets udstyr er forældet og nedslidt. Eksempelvis er en tredjedel af de fly, som transporterer brændstof og tanker andre fly op, til reparation.