Holland er helt rundt på gulvet

Forvirring og nervøsitet prægede Holland torsdag efter det mest mærkværdige valg i landets historie siden Anden Verdenskrig. Som i flere andre europæiske lande er der sket en markant højredrejning, men valget afslørede også et stort skel i befolkningen. Protestvælgerne samlede sig om den myrdede Pim Fortuyns højreekstreme parti, fordi de følte, at deres bekymring over indvandring og kriminalitet blev ignoreret af de etablerede partier. Det kun tre måneder gamle parti, LPF, stormede derfor ind i parlamentet som det næststørste parti med 26 ud af parlamentets 150 pladser. Tryghed Men valget var i lige så høj grad et tryghedsvalg, hvor mange vælgere af frygt for Fortuyns parti valgte at gå tilbage til det mest historisk mest etablerede parti i Holland, de kristelige demokrater (CDA). Partiet blev landets største med 43 pladser i parlamentet. En fremgang på 14 mandater. Som leder af det største parti er Jan Peter Balkenende favorit til posten som ministerpræsident, og det er nu hans opgave at samle protestvælgerne og tryghedsvælgerne i en politik, der kan forene det splittede og chokerede Holland. Klart signal Alle venter, at CDA-lederen vil gå efter en centrum-højreregering med det højreekstreme LPF og de konservative liberale VVD. Sent på valgaftenen erklærede Jan Peter Balkenende da også, at »hvis man ser på resultatet, har vælgerne givet et klart signal. Men vi er nødt til at diskutere politiske forslag og stabilitet. Især med LPF«. LPF skal i regeringen En hurtig meningsmåling efter valget afslørede, at knap 40 procent af hollænderne mener, at det højreekstreme LPF skal med i en ny regering. De tre partier - CDA, LPF og VVD - vil tilsammen have et sikkert flertal på 92 ud af 150 pladser i parlamentet.Pim Fortuyn er død, men hans ideer lever videre. LPF tilhører hverken højre eller venstre« Det er dog normalt i Holland, at forhandlingerne om en regeringsaftale kan trække ud i ugevis, og denne gang er det altså ikke lettere. 'Afhænger af hvem det bliver' Og allerede efter en nats søvn oven på valgsejren udtrykte Jan Peter Balkenende endnu en gang bekymring for, om LPF er for ustabilt. »Det vil afhænge af den person, som partiet vælger som leder«, sagde Jan Peter Balkenende torsdag, mens LPF's nye parlamentsgruppe holdt møde for at vælge en ny partileder efter den dræbte Pim Fortuyn. LPF: En stabil regering Efter et flere timer langt møde stod LPF's talsmand Mat Herben torsdag frem for pressen og erklærede, at han skal overtage arven fra den dræbte karismatiske højrepopulist Pim Fortuyn. »Vi vil skabe en stabil regering for at virkeliggøre vores partis mål på sundheds- og uddannelsesområdet og reducere kriminaliteten«, erklærede LPF's nye leder. Mat Herben erkendte, at partiet blev dannet som én mands værk. »Pim Fortuyn er død, men hans ideer lever videre. LPF tilhører hverken højre eller venstre, men er fokuserede på at løse problemerne i samfundet«, sagde Mat Herben, der tidligere har været talsmand for det hollandske forsvarsministerium. Ingen politisk erfaring Men Mat Herben og partiets andre nyvalgte parlamentsmedlemmer har ingen politisk erfaring, og internt er der en række personlige stridigheder. Blandt andet udeblev en populær kandidat til formandsposten, 43-årige Winnie de Jong, fra det møde, der valgte Mat Herben. Skoler og hospitaler Det højreekstreme parti skal nu føre sit højrepopulistiske manifest ud i livet. Ikke kun ved at lukke grænsen for indvandrere, men også ved at gennemføre partiets andre krav: Flere mindre skoler samt hospitaler tæt på borgerne. Flere penge til at nedbringe ventelisterne til hospitalerne. Flere synlige betjente i gaderne. Nedskæring af bureaukratiet i den offentlige administration. Nyvalg snart Men det er nemmere at skrive på et papir end at gennemføre i praksis. Den tidligere leder af de konservative liberale (VVD) og nuværende EU-kommissær Frits Bolkestein forventer da også, at det nyvalgte parlament er så ustabilt, at »vi sandsynligvis vil få et nyt valg inden for et år«. Socialdemokraterne tabte stort Valgets store tabere var de tre regeringspartier - Socialdemokratiet, de konservative liberale (VVD) og de venstreliberale D66 - som de seneste knap otte år har ledet Holland. Kun VVD ser ud til at kunne fortsætte i en kommende centrum-højre regering. Især socialdemokraterne under ledelse af Ad Melkert oplevede et katastrofevalg og mistede næsten halvdelen af sine stemmer og gik fra 45 til 23 mandater. Melkert tog på valgaftenen konsekvensen og gik af som partiformand.