Frygt for ny grænsekrig mellem Eritrea og Etiopien

Nervøsitet på Afrikas Horn, om fredsaftalen mellem Etiopien og Eritrea holder. »Vi har brug for fred. Og for nogen, der kan hjælpe os med at genopbygge vor by«. Desbelay Negash står uden for den sønderbombede kirke i Zalambessa, byen på grænsen mellem Etiopien og Eritrea. Hun er ved at forberede en mindre gudstjeneste i 'reservekirken', et lille område afgrænset af nogle få kampesten og med blåt plastik som tag. Det blå plastik går igen overalt i Zalambessa. Byen blev totalt ødelagt under krigen mellem Etiopien og Eritrea. Næsten intet er blevet genopbygget, selvom krigen sluttede for snart to år siden. Byen er etiopernes symbol på sejren over Eritrea. Da den blev generobret, gik livet i hovedstaden Addis Abeba i stå. Sejren blev fejret med marcher og sang gennem millionbyens gader. Frygt Grænsen er blevet flyttet lidt frem og tilbage gennem årene. Lige nu ligger den i udkanten af byen. Ingen i Zamabessa er i tvivl om, at byen er etiopisk. Men mange frygter, at den bliver ofret og tildeles Eritrea. Afklaringen kommer i denne weekend, når FN's grænsekommission i Haag afsiger sin dom og fastlægger den omstridte grænse. Begge lande har lovet at rette sig efter afgørelsen, men nogle iagttagere på Afrikas Horn er skeptiske og frygter en ny krig. Ikke mindst fordi krigen var populær. Den afstivede de svage regimer i begge lande, der så en fordel i udefrakommende problemer. Det fik deres folk til at glemme nogle af de hjemlige problemer. Det samme kan ske igen, siger iagttagere i Addis Abeba. Opfordring Både FN og Den Afrikanske Enhedsorganisation, OAU, har indtrængende opfordret de to lande til at rette sig efter afgørelsen. Men fredsstyrken, der patruljerer den 25 km brede sikkerhedszone langs grænsen, fik i marts forlænget sit mandat med et halvt år. Officielt for at overvåge og sikre den endelige grænsedragning, uofficielt for at dæmpe en eventuel krigslyst. Håbet er, at den kendelse, der kommer i dag, er så afbalanceret, at ingen af de to lande kan bruge den som årsag til igen at gå i krig. Forud for afgørelsen er der blevet forhandlet intenst mellem repræsentanter for de to regeringer og de neutrale mæglere. Forhandlingerne er trukket i langdrag. Afgørelsen har været udsat to gange, hvilket har fået optimistiske iagttagere til at håbe på, at dommen er forhåndsgodkendt. Frygten for en regulær studehandel har fået oppositionen i Etiopien til at kræve, at havnebyen Assab leveres tilbage. Før krigen, dengang Eritrea fortsat var en del af Etiopien, var havnebyerne Massawa og Assab landets vigtigste forbindelsesled til omverdenen. Studehandel I Zalambessa frygter man at blive en del af studehandlen og på længere sigt en del af Eritrea. Før krigen var Zalambessa et knudepunkt for handlen mellem de to lande. Der var masser af trafik, hoteller og liv. Sådan havde det været i årtier, dengang Eritrea var en del af Etiopien. Desbelay er ked af udviklingen. Hun havde regnet med et nyt liv, da hun vendte tilbage efter to års krigsfangenskab i Eritrea. »Hvis Zalambessa overdrages til Eritrea, er mit liv slut. Så har jeg ingenting at leve for. Jeg beder til Gud. Kun en retfærdig fred giver håb«.