Moskva: NATO løber fra løfter

NATO er ved at løbe fra løfter om at give Rusland reel indflydelse på alliancens politik, mener russiske diplomater. Løfterne blev givet sidste år efter et forslag fra den britiske premierminister Tony Blair om at integrere Rusland i NATO's beslutningsproces, når det gælder bekæmpelse af fælles trusler som international terrorisme. Forhandlinger på højtryk Der blev lovet et samarbejdsorgan for 20 ligestillede medlemmer og ikke 19 plus 1, som i det eksisterende Rusland-NATO Råd, hvor de 19 NATO-medlemmer beslutter sig indbyrdes, før de mødes med Rusland. NATO's politiske komite forhandler nu på højtryk med Moskva for at nå frem til en aftale inden NATO's udenrigsministre mødes i Island i maj. Rusland: Træge forhandlinger Men ifølge den russiske udenrigsminister Igor Ivanov gik sidste forhandlingsrunde i Moskva dårligt. Han sagde til russisk presse i sidste uge: »Vi kom ikke nærmere en beslutning om rammerne for det fremtidige samarbejde«. Tilbagetog Flere russiske diplomater siger, at »NATO er på tilbagetog« fra løfterne om at give det nye samarbejdsorgan afgørende indflydelse. »Det skal ikke blot være et organ for konsultationer, men et rigtigt handlende organ, som træffer beslutninger og fører dem ud i livet i fællesskab«, ifølge Ivanov. »Rusland vil have en sand alliance med alliancen«, siger overhuset, føderationsrådets udenrigspolitiske talsmand, Mikhail Margelov. NATO-frygt for 'for stor' russisk indflydelse En NATO-kilde i Bruxelles siger, at der er stor frygt i alliancen for at give Moskva »for meget indflydelse«. Man vil gerne knytte Rusland tættere til NATO, men ikke så meget, at det kan blokere for beslutninger. »Vi skal konkretisere felterne for samarbejde, men vi må for alt i verden undgå, at russerne kan nedlægge veto og lamme alliancen. Og det er netop den situation, russerne gerne vil i«, siger kilden. Formelt organ Sergej Karaganov, leder af det russiske udenrigsministeriums Udenrigspolitiske Råd, siger, at det eksisterende Rusland-NATO Råd er »et rent formelt organ«. Ifølge Moskva har det ingen reel betydning, så nu vil russerne have garantier for reel indflydelse i det samarbejdsorgan, som følger efter. Karaganov mener, at begge parter bør strække sig langt for et reelt samarbejde. Enighed om målet »I sidste instans kan vi kun sammen forhindre internationale konflikter. Men spørgsmålet er, om det går med det nuværende NATO. Hvis alliancen de facto blev en alle omfattende organisation for europæisk sikkerhed, så vil den jo miste sin relevans for USA«. Formanden for underhuset, Dumaens udenrigsudvalg, Dmitrij Rogosin, mener, at »NATO bør følge Warszawapagtens gode eksempel« og nedlægge sig selv. Karaganov sagde på et seminar i Moskva for nylig til de mange NATO skeptikere i Moskva: »På trods af alle vore problemer med NATO, må vi være interesserede i, at alliancen bevares. Om ikke andet så fordi det er et instrument til at begrænse USAs enerådighed«. Overfor det står frygt i NATO-kredse for, at USA kan have interesse i at give NATO opgaven at inddrage Rusland i godkendelse af amerikanske dispositioner for verdens gang. Udvanding I NATO frygtes udvanding af alliancen, hvis rådet får så bredt et mandat, at Moskva kan bremse beslutninger. Moskva kræver f.eks. ligeværdig indflydelse om militære operationer som NATO-bombardementerne af Jugoslavien, som Moskva vendte sig skarpt imod. »Russerne ønsker, at det skal være brede emner, mens vi ønsker mere snævre emner som for eksempel samarbejde på beredskabsområdet. Kursk-katastrofen viste, at der i det russiske militær stadig er stor skepsis over for den gamle fjende. Derfor skal vi afprøve samarbejdet og se, om holdningerne i systemet har ændret sig, og det kan vi stadig være i tvivl om«, siger NATO-kilden. NATO's generalsekretær George Robertson udtrykte den tvivl under besøg i Moskva for nylig, da han sagde, at der fra russisk side »er behov for at lægge gamle vaner bag sig«. Brud med fortiden Lidija Shevtsova, sikkerhedspolitisk ekspert ved Carnegie Instituttet i Moskva mener, at Rusland har vist sig mere parat til brud med fortiden end NATO. »Rusland står på dørtærsklen, men Vesten er ikke parat til Ruslands nye rolle. Verden er simpelthen ikke parat til at have Rusland som en reel partner«, siger Shevtsova. NATO og Rusland er imidlertid meget enige om, at den nye verdenssituation kræver meget tættere samarbejde, men hadske udfald imod den gamle fjende er der fortsat mange af i Moskva som fra Dumaen. Det vil Putin tilsyneladende have bremset. I sidste uge oplyste Kremls pressetjeneste, at præsidenten har sendt et brev til sin udenrigsminister og bedt ham sørge for »samordning« af dumaens udenrigspolitiske initiativer med Kreml.