Skarp kritik af USA's angreb på FN-domstol

Den amerikanske præsident George W. Bush får kritik, fordi han vil afvikle krigsforbryderdomstolene for Jugoslavien og Rwanda senest i 2008, og fordi han fortsætter sin aktive bekæmpelse af den kommende globale krigsforbryderdomstol under FN. Domstolen bringes i fare Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch mener, at den amerikanske holdning skaber store problemer for den igangværende sag mod den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic. »Domstolen for Jugoslavien har netop indledt verdens mest vigtige kriminalsag siden Nürnberg. Den amerikanske regering bringer denne indsats i fare«, siger Richard Dicker, som leder Human Rights Watch's arbejde med at få bragt krigsforbrydere for retten. Angreb Det er den amerikanske regerings ambassadør med ansvar for spørgsmål om krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper, der har lanceret den nye amerikanske politik. For nylig angreb han FN-domstolen for Jugoslavien: »Der er stillet spørgsmålstegn ved en del af personalets professionalisme med anklager om dårlig ledelse og misbrug. Processen har til tider været kostbar, har manglet effektivitet, har været for langsom og har været for langt væk fra folks og ofres erfaringer«. Ambassadøren gav ingen eksempler på personalets manglende professionalisme. Men han sagde, at Bushregeringen vil have domstolene for Jugoslavien og Rwanda til »aggressivt at fokusere på at afslutte sagerne og færdiggøre deres arbejde senest i 2007-2008«. Dårlig timing Men Richard Dicker fra Human Rights Watch forstår ikke, hvorfor ambassadøren nu går ud med den holdning: »Timingen for ambassadør Prospers udtalelser er uforståelig. Selvfølgelig fungerer disse domstole ikke uden problemer. Men Pierre-Richard Prosper ser ikke ud til at være interesseret i at gøre domstolene bedre. Han ønsker åbenbart at ødelægge dem, og det vil være en meget alvorlig fejltagelse«, siger Richard Dicker. Tidspunktet for den amerikanske kritik passer dog godt med, at NATO's fredsbevarende styrker i Bosnien nu aktivt leder efter den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic. Eftersøgt Sammen med general Ratko Mladic er Karadzic den mest eftersøgte krigsforbryder. Hvis amerikanerne skal finde støtte hos deres allierede for at afvikle domstolen for Jugoslavien, skal de to eftersøgte først for domstolen. Men i virkeligheden ligger der også en anden dagsorden bag amerikanernes kritik. Ny domstol I 1998 underskrev 139 lande i Rom en traktat for en permanent verdensomspændende krigsforbryderdomstol under FN. Den skal afløse geografiske særdomstole som de nuværende for Rwanda og Jugoslavien. Når 60 lande har godkendt traktaten i deres egne demokratiske organer, bliver den nye domstol, der skal dække hele verden, etableret. I øjeblikket har Danmark og 51 andre lande ratificeret traktaten, så der mangler kun ganske få lande, før den nye domstol oprettes. USA ikke med Da der blev stemt om traktaten for den kommende domstol i 1998, gik USA sammen med flere diktatoriske regimer som Irak, Kina og Libyen og stemte imod. Den amerikanske begrundelse var, at amerikanske statsborgere kunne blive anklaget ved den nye domstol. Som en af sine sidste handlinger som præsident skrev Bill Clinton dog under på traktaten. Men den nye administration under den republikanske præsident George W. Bush er endnu mere fjendtligt indstillet over for en global krigsforbryderdomstol. Og derfor har Bush ikke sendt traktaten til ratificering i Senatet. Lovforslag Desuden har republikanerne diskuteret, om de skal stille et lovforslag, som vil forhindre et samarbejde mellem USA og domstolen. Et forslag, som vil betyde, at hvis for eksempel Slobodan Milosevic var dukket op i USA, og var blevet anklaget af den nye domstol, ville det ikke have været muligt for amerikanerne at udlevere ham. Skærpet modstand Den amerikanske modstand mod domstolen er især blevet skærpet efter terroraktionen 11. september sidste år i USA. Amerikanerne frygter, at amerikanske tropper involveret i USA's globale kamp mod terrorisme kan blive anklaget for en krigsforbryderdomstol under FN. Derfor satser USA nu igen på, at krigsforbrydere kun skal anklages ved en national domstol. Eller som den amerikanske ambassadør Pierre-Richard Prosper udtrykte det: »Når der sker krigsforbrydelser, skal vi først bruge landenes eget retssystem«. Tåbeligt Richard Dicker fra Human Rights Watch er imod, at krigsforbrydersager bør overlades til nationale domstole. »Med så mange højtstående anklagede på fri fod i Jugoslavien, er det tåbeligt at tale om at overlade mistænkte til nationale retssystemer«, siger Richard Dicker.