Retten på de uskyldiges side

Situationen er set uendelig mange gange før. Med henvisning til hensynet til soldater og bosætteres sikkerhed har israelske militærbulldozere raseret utallige såkaldte sikkerhedsbælter gennem marker, plantager og huse. FN's særlige hjælpeorganisation for Palæstinas flygtninge angiver, at det israelske militær har ødelagt 655 huse alene i Gaza siden opstandens begyndelse i slutningen af september sidste år. Erkender ødelæggelser Det israelske forsvarsministerium indrømmer, at mere end 300 boliger og 175 drivhuse er blevet ødelagt i Gaza i det israelske militærs forsøg på at etablere sikkerhed. I tirsdags stod bulldozerne foran en klynge på 20 palæstinensiske huse på hovedvejen mellem Khan Yunis og Dir el-Balah i det sydlige Gaza, hvor vejen drejer af til den israelske bosættelse Kissufim. Dagen inden var en israelsk kvinde blevet dræbt og to soldater såret af en palæstinensisk selvmordsterrorist lige der. Allerede i de tidlige morgentimer havde miltærbulldozerne raseret et bredt sikkerhedsbælte gennem marker og bevoksning på begge sider af vejen. Ved hjælp af den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Mizan Center for Human Rights og Muhammad Barake, der er medlem af det israelske parlament Knesset for det tidligere kommunistparti, Hadash, tog ejerne af de 20 huse deres sag til den israelske højesteret. Hvorfor skal mennesker, der intet havde med terrorangrebet at gøre, straffes for det, sprugte man højesteretten i Jerusalem. Åben klageanstalt Israels højesteret fungerer som en åben klageanstalt for alle borgere, der føler sig dårligt behandlet af staten. Retten kan gribe ind i en hvilken som helst statslig aktion og kræve en forklaring. Det var netop, hvad retten gjorde tirsdag. Hæren fik besked på at standse bulldozerne og i løbet af to dage komme med en forklaring. Ved et retsmøde torsdag blev hæren voldsomt kritiseret af højesteretsdommer Eliyahu Mazza. »Hvem beslutter så alvorlige sanktioner imod mennesker, der fastholder, at de ikke har været involveret i nogen forbrydelse imod sikkerheden?«, spurgte han. Det israelske forsvar forklarede retten, at man foreløbig vil lade de 19 huse stå - et hus blev væltet før rettens forbud trådte i kraft - og at man fremover vil give ejere og beboere i huse, der skal nedrives af hensyn til sikkerheden, besked mindst et døgn før nedrivelsen skal finde sted, så de kan nå eventuelle henvendelser til myndighederne. »Den afgørelse danner præcedens«, siger talsmanden for den israelske menneskerettighedsorganisation BTselem, Lior Yavne, til Politiken. Han mener, at årsagen til hærens forsigtighed skal findes i det internationale ramaskrig, der rejste sig, da militæret raserede over 54 huse i Rafah flygtningelejren i januar måned. Frist på få minutter »Hidtil har hæren aldrig givet palæstinenserne mere end et par minutter til at komme ud af deres huse, før de blev smadret«, siger Yavne. Det er ikke første gang palæstinensere i de besatte områder benytter sig af det israelske retssystem. Højesteret har flere gange standset f.eks. udvisninger af politiske aktivister, dog for siden, efter at have hørt statens argumenter, at acceptere udvisningens lovlighed. Det var blandt andet tilfældet, da Yitzhak Rabin i sin tid i 1992 under den første intifada udviste over 400 aktivister fra organisationen Hamas til Libanon. Erstatningssager Siden den første intifada - fra 1987 til 1993 - har palæstinensere fra Gaza og Vestbredden rejst over 5.700 erstatningssager ved israelske domstole, for legemlige skader, pådraget under intifadaen. En lang række sager bliver afvist under påstand om, at bevismaterialet er utilstrækkeligt, eller fordi den israelske stat fastholder, at der er tale om ofre for krigshandlinger. Det var blandt andet det svar, familien til den 12-årige palæstinensiske dreng Muhammad Al-Dura, der blev dræbt for øjnene af alverdens tv-seere i intifadaens første dage, fik fra det israelske forsvar, da de krævede erstatning for tabet af deres dreng. Sagen har endnu ikke været for retten. Efter afgørelser ved israelske retsinstanser har det israelske forsvar siden 1987 udbetalt mere end 500 millioner kroner i erstatning til ofre for den første intifada. Siden den anden intifada brød ud i slutningen af september forrige år, har det israelske forsvar gennemsnitligt modtaget 50 erstatningskrav om måneden.