Analyse: Krise mellem Saudi-Arabien og USA uddybes

USA og Saudi-Arabien er på vej ud i en krise, skønt begge parter helst lader som om, solen som vanligt skinner over deres fælles interesser i Mellemøsten. Problemet er, at deres interesser er ved at skilles. Deres uenighed handler om Palæstina-spørgsmålet, om antiterrrorkrigen i Afghanistan og om forholdet til Irak. Men på spil er også noget så skrøbeligt som vurderingen af Saudi-Arabiens indre stabilitet. Det er kun 10 år siden, at USA under Golfkrigen reelt reddede det saudiske kongedømmes overlevelse ved at forsvare landet mod en irakisk invasion. USA havde - også på den baggrund - ventet, at den saudiske kongefamilie denne vinter ville støtte USA's såkaldte krig mod terror i Afghanistan, også fordi den eftersøgte terrorleder, Osama bin Laden, har rettet sine våben mod både saudiske og amerikanske mål. Alligevel har Saudi-Arabien afvist at lade USA bruge en stor militær base i kongeriget som udgangspunkt for angreb mod terrormål i Afghanistan. Bin Laden populær Den saudiske efterretningschef, prins Nawaf ibn Abdulaziz, kom tæt på en forklaring, da han mandag i New York Times medgav, at et flertal af unge saudiarabere sympatiserer med Osama bin Laden. Den udbredte utilfredshed med USA's mellemøstpolitik er også grunden til, at den amerikanske base med ca. 5.000 soldater for flere år siden er gemt væk i Saudi-Arabiens ørken. Osama bin Laden kritiserer kongefamilien for at være i lommen på vantro amerikanere og kritiserer amerikanerne for både at føre krig mod islam og for at tjene Israel i dets krig mod palæstinenserne. Ingen af delene er populære i Saudi-Arabien. Ifølge New York Times har en hemmelig meningsmåling vist, at 95 procent af saudiaraberne mellem 25 og 41 år udtrykker sympati for Osama bin Laden. Den saudiske efterretningschef bekræfter eksistensen af meningsmålingen, men ikke tallene. Han bekræfter dog tendensen. Advarer mod at droppe Arafat Prins Nawaf advarer nu USA mod at trække tæppet væk under den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, der er sat i regulær husarrest af Israel i den omringede by Ramallah på den besatte Vestbred. Den saudiske kongefamilie afbrød selv forbindelserne til Arafat og stoppede al økonomisk hjælp til palæstinenserne i flere år efter Golfkrigen i protest mod Arafats udtrykte sympati for Iraks diktator, Saddam Hussein. I dag insisterer den saudiske efterretningschef på, at Yassir Arafat er »en fredens mand«, mens den amerikanske vicepræsident Dick Cheney kritiserer Arafat for at stå i ledtog med terrorbagmænd i Iran og Libanon. Stiller betingelser Saudi-Arabien deler en overvældende arabisk vrede mod Israels besættelsespolitik og sympati for palæstinenserne. Cheney finder det bevist, at Arafat her i januar var involveret i forsøget på at bringe en stor last våben med skibet 'Karine A' fra Iran til Gaza. Skibet blev opbragt af israelske kommandosoldater ud for Sudan. I dag har Saudi-Arabiens kongefamilie derfor stillet flere betingelser for at støtte krigen mod Osama bin Laden politisk. Dels har familien krævet et amerikansk løfte om, at USA ikke efter Afghanistan fortsætter krigen mod Irak, som nu er på vej tilbage i varmen i den arabiske verden. For det andet har den saudiske kongefamilie krævet, at USA skulle sætte gang i den mellemøstlige fredsproces (læs: lægge pres på Israel for at få standset den israelske besættelsespolitik på Vestbredden og i Gaza). USA gøres ansvarlig for Israels fremfærd Det blev umiddelbart imødekommet af den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, som sidst på efteråret gjorde klart, at USA støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat og forventer en israelsk tilbagetrækning fra besatte områder. Men i Saudi-Arabien - og øvrige arabiske lande - tillægges USA et betydeligt ansvar for, at Israel nu tyer til massiv undertrykkelse som svar på palæstinensisk terror. Men bag den aktuelle uenighed om Afghanistankrigen, Irak og Palæstina ligger også et mere langsigtet amerikansk dilemma, skriver den tidligere amerikanske viceudenrigsminister, Martin Indyk, i det dugfriske nummer af det ansete tidsskrift Foreign Affairs. Reform eneste udvej Han fremfører, at USA hidtil har ladet regimet i Saudi-Arabien, såvel som det i Egypten - USA's anden vigtige arabiske allierede - passe sig selv af frygt for, at enhver erstatning for de herskende regimer ville være en trussel for USA's interesser og mindre stabilt for Mellemøsten. Men fraværet af økonomiske og politiske reformer i retning en demokratisering har i sig selv bidraget til at skabe terrornetværk i de to lande, mener Indyk. Han anslår, at hvis regimerne i de to lande ikke vil acceptere reformer, risikerer de at falde sammen af sig selv. Indyk anbefaler derfor, at USA gør op med sin hidtidige politik over for arabiske stater for at sikre en politisk og økonomisk liberalisering, der kan svække grobunden for fremtidig terror. Den tidligere amerikanske viceudenrigsminister vurderer, at krav om liberalisering kan skabe uro i Saudi-Arabiens og Egyptens regimer - men mener, at alternativet til reformer vil være langt værre, både for de to landes befolkninger og for USA.