Den heftige debat om flygtninge og indvandrere på weekendens EU-topmøde mundede ud i en konklusion, der for første gang rejser tvivl om EU's forpligtelser over for FN's flygtningekonvention. Stats- og regeringslederne bad på topmødet kommissionen om at komme med nye og strammere forslag om blandt andet asylprocedurer, der ifølge flere af statslederne er helt ude af trit med den politiske virkelighed i medlemslandene. Ifølge kommissionens formand, Romano Prodi, er det et »åbent spørgsmål« om kommissionens ændrede forslag vil leve op til flygtningekonventionen. Flygtningekonventionen kræver, at landene skal modtage asylsøgere og give flygtningestatus til mennesker, der er forfulgt. Konventionens krav er i stigende grad generende for de regeringer, der ønsker at begrænse tilstrømningen af udlændinge. I konklusionerne fra topmødet i Laeken fastslår de 15 EU-lande, at der hurtigst muligt skal vedtages en fælles asyl- og indvandringspolitik, der »sikrer den nødvendige balance« mellem flygtningekonventionen på den ene side og medlemslandenes modtagekapacitet på den anden. »Det er en meget åben tekst, der både kan udlægges, som at man fuldt ud vil respektere flygtningekonventionen, men også kan lægge op til konkrete krænkelser og tilsidesættelser af konventionen«, siger Morten Kjærum, direktør for Dansk Center for Menneskerettigheder. Amsterdamtraktaten fastslår helt utvetydigt, at EUs asylpolitik skal bygge på flygtningekonventionen. Og derfor burde topmødeerklæringen ikke kunne få praktiske konsekvenser for EUs politik, tilføjer Morten Kjærum. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, vil imidlertid ikke udstede nogen garantier: »Traktaten siger ikke noget om, at vi skal have en fuldstændig ukontrolleret tilgang af mennesker fra hele verden«, siger Romano Prodi til Politiken. »Vi har fremsat forslag, der ikke var acceptable for visse lande. Nu har vi forpligtet os til at fremsætte ændrede forslag inden 30. april. På det tidspunkt kan man vurdere, om forslagene er i overensstemmelse (med flygtningekonventionen, red.) eller ej«. Du kan altså ikke sige nu, om forslagene vil leve op til flygtningekonventionen? »Nej, det spørgsmål vil jeg lade stå åbent«, siger Romano Prodi. Navnlig Sverige var på topmødet utilfreds med formuleringen, men opgav kampen for at lave den om. »Formuleringen er helt klart uheldig. Men den kan også godt forstås positivt, så vi besluttede at lade den passere. Undertiden er man nødt til at vælge sine kampe med omhu«, forklarer en svensk diplomat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























