EU er klar til væbnet aktion

EUs humanitære udrykningsstyrke er klar til aktion, fastslog de 15 udenrigsministre mandag. Den formelle klarmelding overlades til stats- og regeringscheferne, der mødes i weekenden, så EU i teorien kan sende de første soldater i marken allerede på søndag. Klarmeldingen er imidlertid ren symbolik. Allerede for et år siden besluttede statslederne, at styrken skulle meldes deltvist operationsdygtig - »og det bliver den så«, som en EU-diplomat udtrykker det. Uden udstyr Men udenrigsministrene undgår omhyggeligt at sige noget som helst om, hvad styrken er i stand til. Og det er der gode grunde til, f. eks. at EU-styrken endnu ikke har fået adgang til NATOs planlægning og militære isenkram, der vil være nødvendigt for at løse bare lidt større opgaver. Civil politiaktion Udenrigsministrene regner nu med, at den første aktion, der demonstrere EUs nye handlekraft i den store verden, bliver en rent civil politiaktion. »Den kunne f.eks. sættes ind, når FN-soldaterne forlader Bosnien i løbet af det kommende år. Og her vil Danmark godt kunne være med«, fastslår udenrigsminister Per Stig Møller (K). Udrykningskorpset på 5.000 politifolk har hidtil stået i skyggen af de militære planer om 60.000 mand, der skal kunne sendes i aktion til lands, til vands og i luften. Udover politiet består af eksperter i alt fra mægling over håndtering af valutakriser til opbygning af et uafhængigt retsvæsen. Godt at begynde civilt Der er flere grunde til, at EU-lederne er blevet varme på begynde med en civil styrke. For det første er det lettere at udvælge en opgave, der ikke er for stor, og hvor risikoen for en pludselig og uoverskuelig udvikling er mindre. For det andet vil det fremhæve den del af konceptet, som EU selv har udviklet, forklarer en EU-diplomat. Både militære operationer og klassiske nødhjælpsopgaver såsom oversvømmelser er set før, og i større og mere imponerende omfang, end EU kan præstere i øjeblikket. Tyrkere og grækere blokerer Den evige strid mellem Tyrkiet og Grækenland har blokeret for opbygningen af en militær slagkraftig styrke, der trækker på NATOs planlægning og isenkram. Indtil i sidste uge har Tyrkiet, der er medlem af NATO, blokeret for at NATO kunne gå ind i samarbejdet. Tyrkerne har nu accepteret, på betingelse af at styrken ikke bruges i Tyrkiets nærområde i strid med tyrkiske interesser. Ifølge tyrkerne ligger 16 af de 19 potentielle konflikter, hvor styrken kunne sættes ind, i det tyrkiske nærområder. Nu ligger bolden hos grækerne, der har bedt om at få præciseret, at tyrkerne ikke har nogen vetoret. Det skal ske i en brevveksling mellem NATO og EU op til topmødet i weekenden.