Folketinget ser på antiterrorpakke tirsdag

Danmark vil fremover udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre EU-lande for grove forbrydelser i forbindelse med terror. Hidtil har Danmark kun udleveret danske statsborgere til de andre nordiske lande. Det fremgår af det lovforslag, som justitsminister Lene Espersen (K) tirsdag fremsætter i Folketinget. Espersen ryster ikke på hånden Lovforslaget omfatter også EU's fælles definition af terrorisme, som EU's justitsministre torsdag enedes om ved et stormfuldt møde i Bruxelles. Justitsministeren er ikke betænkelig ved kritikken fra Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder, som er skeptisk over, at danske statsborgere kan udleveres. »Det rejser ikke retspolitiske betænkeligheder at udlevere danske statsborgere«, siger justitsministeren til Ritzau. »Vi må erkende - ikke mindst i lyset af 11. september - at vi ikke ønsker at komme i en situation, hvor vi bliver det eneste land, som bliver et safe haven (sikker havn) for danske terrorister«, siger Lene Espersen. Udleverer ikke i strid med rettigheder Danmark vil ikke gennemføre en retssag mod en terrorist i Danmark, mens andre af gruppens medlemmer skal retsforfølges i f.eks. Spanien. Regeringen har fået garantier for, at danske domstole kan afvise at udlevere danske statsborgere, hvis det vil stride mod grundlæggende danske frihedsrettigheder, påpeger Lene Espersen. Italienere blokerer Under mødet i Bruxelles torsdag bragte Italiens omstridte premierminister, Silvio Berlusconi, 15 EU-lande i en politisk pinlig situation, da Italien hårdnakket blokerede for et centralt element i EU-pakken mod international terrorisme. Skønt hårdt presset af sine EU-kolleger afviste den italienske justitsminister, Roberto Castelli, stædigt at støtte et forslag om den europæiske arrestordre. Mens de øvrige EU-lande var parat til at vedtage en liste på op mod 30 forskellige forbrydelser, som skulle kunne udløse udlevering, stod Castelli isoleret med sit krav om, at listen skulle koges ned til ganske få forbrydelser, først og fremmes terrorisme. Italienerne stod fast »Det var et italiensk standpunkt, at listen var alt for lang, konstaterede Justitsministeriets departementschef Michael Lunn, der repræsenterede Danmark under mødet. Det nyttede ikke, at den italienske minister kontaktede sine overordnede i Rom, hvor Silvio Berlusconi ellers adskillige gange i de seneste måneder har understreget sit lands ønske om at yde et solidt, og gerne militært, bidrag i kampen mod den internationale terror. Skrammer til Italien For Italien, der selv har været plaget af terror, kan sagen næppe undgå at give skrammer i landets internationale omdømme. Berlusconi har i flere år været under mistanke for at have begået økonomisk kriminalitet i sit vidtforgrenede forretningsimperium, og med på arrestordrens liste over forbrydelser var netop en række former for økonomisk kriminalitet som korruption og hvidvask, der af terrorgrupper ofte benyttes for at finansiere deres aktiviteter. Det var blandt andet disse forbrydelser, som italienerne afviste at tage med i arrestordren - angivelig med den begrundelse, at forbrydelserne ikke var alvorlige nok. Intet hjalp Det hjalp ikke, at de øvrige ministre forsøgte at komme deres italienske kollega i møde. Et forsøg gik ud på at hæve tærskelen for, hvornår en forbrydelse kan føre til udlevering. Ifølge det oprindelige forslag skulle en forbrydelse kunne give mindst et års fængsel, før arrestordren kunne træde i kraft. Den grænse blev hævet under mødet, først til to år, siden til tre års fængsel, men forgæves. Videre til EU-topmøde Dermed synes EU-ledernes sidste mulighed for at redde ansigt at være at tage sagen op igen under EU-topmødet i Bruxelles i den kommende uge. Her har EU-toppen mulighed for at lægge personligt pres på Silvio Berlusconi. »Stats- og regeringscheferne knækker nogen nødder, som andre ikke har kunnet klare«, sagde Michael Lunn efter mødet. Begrænset rækkevidde uden Italien Uden arrestordren vil EU-landene få begrænset nytte af den del af terrorpakken, som det lykkedes at hive i land: En fælles definition af terrorisme og strenge mindstestraffe for de alvorligste terrorhandlinger. Ledere af terror-organisationer skal i alle EU-lande kunne straffes med mindst 15 års fængsel for grove terrorforbrydelser, mens »menige« medlemmer af terrorgrupper mindst skal otte år bag tremmer - stadig for forbrydelser i den tungeste ende af strafskalaen.