Aids - Den tavse globale dræber

Lyt til artiklen

Knap har verden vænnet sig til tanken om kloninger af mennesker, og de kolossale medicinske muligheder, der ligger i denne teknologi, før vi bliver mindet om, at kampen mod en af nutidens største dræbere, hiv og aids, langtfra er vundet. Siden hiv og aids i starten af 1980'erne fik karakter af en global epidemi, er 60 millioner mennesker, svarende til hele Storbritanniens befolkning, blevet smittet. I landene syd for Sahara er aids nu den mest udbredte dødsårsag, og ofrene bliver stadig yngre. Her ved udgangen af første år i det 21. århundrede lever mindst 40 millioner mennesker med sygdommen. I mange af de fattige udviklingslande, er størstedelen af de nye infektioner hovedsageligt blandt helt yngre mennesker, flertallet af dem mænd. En tredjedel af dem, der lever med sygdommen, er i aldersgruppen 15-24 år, og alt for mange er ikke klar over, at de bærer sygdommen. Tragedier Alt sammen fremgår af den årsrapport, som UNAIDS, FN's koordinerende organisation til bekæmpelse af hiv og aids, udsendte i går. Den er en opremsning af tragedier på flere kontinenter, og behovet for en massiv mobilisering er selvsagt skrigende stort. »Den tid er for længst forbi, hvor vi kunne rette indsatsen mod højrisikogrupper som stiknarkomaner og homoseksuelle«, siger chefen for UNAIDS, dr. Peter Piot, til Politiken. »Vi skal ud og nå især de yngre befolkningsgrupper i økonomisk svage lande«. En tredjedel af de 40 millioner mennesker, der i dag lever med hiv og aids, er i aldersgruppen 15-24 år. Mange er ikke klar over, at de bærer denne virus« Fokus på Afrika FN-systemets og donorlandenes opmærksomhed har især været rettet mod udbredelsen af Afrika syd for Sahara. Epidemien i denne verdensdel er fortsat af katastrofale proportioner. Alene i 2001 har mindst 2,3 millioner afrikanere mistet livet som følge af aids. Da der i løbet af et års tid er kommet 3,4 millioner nye smittede til, lever nu flere end 28 millioner afrikanere med sygdommen. Hvis ikke denne dødsspiral vendes, vil de fleste af disse ikke overleve det kommende tiår. Og kun de færreste afrikanske lande har økonomiske ressourcer til selv at kunne sætte afgørende ind over for epidemierne. »Uden donormidler går det ikke«, siger Peter Piot. Politisk vilje »Hvad vi ønsker fra de berørte lande, er politisk vilje, lederskab og handlekraft«, siger han med slet skjult henvisning til Sydafrika, hvor regeringen i lang tid har forsøgt at undvige et medansvar for både forebyggelse og behandling. Hvis det ikke var for aids og hiv, ville gennemsnitslevetiden i det sydlige Afrika være 62 i stedet for som nu 47 år i landene syd for Sahara, konkluderes det i rapporten. Afrika har med de nuværende tendenser udsigt til at blive de forældreløses kontinent. 12 millioner afrikanske børn lever i dag uden en mor eller har mistet begge forældre. Tallet fordobles i løbet af ti år. Særligt foruroligende i UNAIDS' opdatering af de globale tal for kampen mod aids er det, at udbredelsen nu øges stærkest i Østeuropa og Centralasien, den gamle Sovjetblok. I løbet af et år er der kommet en kvart million smittede til, anslår UNAIDS. Narkotikamisbrug Dermed har det samlede antal i denne del af verden rundet en million. I særlig grad er Rusland udsat. Alene i første halvår af 2001 har de russiske myndigheder rapporteret om 40.000 nye hiv-inficerede. Totalt tegner Rusland sig for 129.000 i 2001. I store dele af den tidligere sovjetblok har de mange nye hiv- tilfælde en sammenhæng med det udbredte og stærkt voksende narkotikamisbrug. Anslået én procent af den totale befolkning er misbrugere. Den udbredte massearbejdsløshed og voksende økonomiske usikkerhed kombineret med, at sociale og kulturelle normer liberaliseres, og at standarden i de offentlige sundhedssystemer falder, gør, at denne del af verden har svært ved at dæmme op for den katastrofale epidemi. UNAIDS gør i sin årsrapport opmærksom på, at selv om tallene er alarmerende, er epidemien på globalt plan stadig i et tidligt stadium. 16 lande i Afrika syd for Sahara har en udbredelse på mere end 10 procent, mens der i 119 lande i resten af verden stadig er en udbredelse på kun én procent, men mange steder med stærkt stigende kurver i de dystre statistikker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her