Ja, undskyld, jeg er helt forbløffet over, at du stiller et seriøst spørgsmål – jeg havde regnet med rent politiske kommentarer!«. Sådan svarede Ruslands præsident sent i aftes en tysk journalist efter en middag, hvor Vladimir Putin havde hørt både tilbud og betingelser fra de 25 EU-landes ledere. Putins hånlige bemærkning anslog tonen for en sand parodi af et pressemøde, hvor ordet i vidt omfang blev givet til russiske medier, der stillede spørgsmål om alt andet end den kritik af Ruslands voksende demokratiske problemer, som var blevet fremført under topmødet. Putin sagde ikkke et ord om journalistmord Den finske EU-formand, statsminister Matti Vanhanen, gentog, at unionen ønsker en »grundig efterforskning« af det »forfærdelige« mord på journalisten Anna Politkovskaja, som var en af Putins skarpeste kritikere. »Vi er også stærkt bekymrede over den forværrede situation i forholdet mellem Rusland og Georgien«, sagde Vanhanen om den tidligere sovjetrepublik, som i øjeblikket bliver udsat for voldsomme russiske sanktioner. Men præsident Putin sagde ikke et ord om mordet på Politkovskaja eller andre russiske journalister og kritikere, der på det seneste er blevet dræbt på åben gade i Moskva. Belæring om Georgien Med hensyn til Georgien, så belærte han de mange hundrede europæiske journalister om, at den krise udelukkende er georgiernes egen skyld: »I bør forstå, at Georgien forsøger at udløse en blodig konflikt med sine nabolande. Det er udelukkende derfor, at Rusland blander sig«, sagde Vladimir Putin. Ikke desto mindre var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilfreds med, at Europas bekymring blev præsenteret klart af det finske formandskab. »Så kan russerne se, at vi taler med én stemme. Det er ikke nogen uvenlig besked at sende til Rusland: Vi vil gerne have et partnerskab, men baseret på nogle principper og værdier«, sagde Fogh. Selv om der ikke blev taget konkrete beslutninger på det uformelle topmøde, så mente både EU-lederne og præsident Putin bagefter, at der var basis for at forhandle en ny, dybere samarbejdsaftale i de kommende måneder. Tegn på splittelse I opløbet til EU-topmødet har der ellers været tegn på splittelse, fordi europæiske stormagter har tendens til at satse på egne aftaler med russerne – og fordi de nye medlemslande i Central- og Østeuropa presser på for en hårdere linje over for Vladimir Putins regering. Men Polen og de baltiske lande, som er blandt Ruslands hårdeste kritikere, accepterede i går en mere moderat kritik, som til gengæld var fælles. Den polske præsident, Lech Kaczynski, understregede, at unionen talte med én stemme – men »en fast stemme«. På forhånd har retorikken fra Kreml været vanligt stejl, fordi russerne ikke rigtig kan se, hvad de får til gengæld for at give europæerne mere kontrol over Ruslands gas og olie. Men samtidig med, at EU rækker en hånd frem til Moskva, så mener de europæiske ledere også, at de har redskaber til at lægge pres på Rusland, fordi russerne er afhængige af eksporten til Europa. »Man kan jo ikke spise gas«, som Europaparlamentets formand, Josep Borrell, sagde for at illustrere Ruslands behov for penge fra EU. Behov for større åbenhed EU’s 10 år gamle partnerskabsaftale med russerne skal genforhandles til næste år, og Europas ledere er opsat på at få en aftale, der giver bedre garantier for en stabil strøm af gas og olie fra Rusland. Samtidig forsøger unionen at overbevise Moskva om, at europæiske virksomheder skal have lov til at investere i udvindingen af de store russiske ressourcer, som EU i stigende grad er afhængig af. Både den britiske premierminister, Tony Blair, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, advarede om, at der er behov for større åbenhed og klarere juridiske garantier på Ruslands energimarked. »Vi tilbyder sikkerhed i kontrakter, og vi forventer det samme af Rusland«, sagde Merkel, hvis land er russernes største energi-kunde i Europa.
Russisk gad bliver ikke foræret væk
Putin svarede, at Rusland er endnu mere afhængig af Europa end omvendt – og at hans regering ikke gør noget forsøg på at udelukke europæiske investorer. »Når der har været udenlandske virksomheder, der ikke fik aftaler, så var det, fordi deres tilbud ikke var gode nok«, sagde Putin. Den russiske præsident udelukkede også, at Rusland vil ratificere et internationalt energicharter – men sagde, at han ikke har noget imod at lave en lignende aftale med garantier til EU gennem et bredere »strategisk partnerskab« med unionen. Vladimir Putin fik således demonstreret, at europæerne ikke skal regne med at få en eneste kubikmeter russisk gas foræret. I den situation mente statsminister Anders Fogh Rasmussen, at der blandt EU-partnerne er god grobund for et dansk udspil om at satse mere på energibesparelser og vedvarende energi. Det danske papir foreslår blandt andet, at EU-landene skal binde sig til at spare 1,15 procent af energiforbruget væk om året frem til 2017 – samt hæve andelen af vedvarende energi fra seks til 15 procent allerede i 2015. »Hvis Europa skal være mindre afhængig af for eksempel Rusland, så må vi selv producere energi og spare på den energi, vi har. Og det er jo det, Danmark foreslår«, sagde Anders Fogh Rasmussen.
