Tyrkiet tager stort skridt mod EU

Den politiske udvikling i Tyrkiet er så positiv, at tiden nu er inde til at begynde på de praktiske og tekniske forberedelser til de egentlige optagelsesforhandlinger, fremgår det af EU-kommissionens rapport om udvidelsesforhandlingerne. Problemer med menneskerettigheder Tyrkiet er endnu et godt stykke fra at leve fuldt op til de såkaldte københavnerkriterier om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne, men de seneste ændringer af forfatningen er et »betydningsfuldt skridt«, konstaterer kommissionen. Ændringerne begrænser mulighederne for, at staten kan gribe ind i fundamentale rettigheder som ytringsfrihed, pressefrihed og organisationsfrihed. Forfatningsændringerne begrænser samtidig brugen af dødsstraf. »Opmærksomheden retter sig nu mod den praktiske gennemførelse af disse betydningsfulde ændringer«, skriver kommissionen. Ny etape Kommissionen foreslår derfor at indlede en ny etape af Tyrkiets vej til fuldt medlemskab af EU - en detaljeret og teknisk gennemgang af den tyrkiske lovgivning, og hvad der skal ændres for at komme på linje med den europæiske lovgivning. Der skal laves tidsplaner for, hvornår hullerne i den tyrkiske lovgivning skal udfyldes, og mulighederne for, at Tyrkiets offentlige administration og retsvæsen kan gennemføre EU-reglerne i praksis, skal undersøges. Signalet til tyrkerne er, at EU mener det helt alvorligt med invitationen til medlemskab og bare venter på at komme i gang med de egentlige optagelsesforhandlinger. Signalet er vigtigt, og det er også vigtigt, at tyrkerne opfatter det som troværdigt, fordi EU på flere centrale områder er afhængig af tyrkernes samarbejde. Blokerer i NATO I dag blokerer Tyrkiet i kraft af sit medlemskab af NATO for udviklingen af EU's militære udrykningsstyrke, der skal trække på NATO's isenkram, planlægning og kommandostruktur. Tyrkiet har i NATO blokeret for en sådan aftale, og der er endnu ikke - her en måned, før styrken efter planen skal erklæres operationsdygtig - fundet en løsning. Samtidig forsøger Tyrkiet med stort set alle midler bortset fra krig at blokere for det strategisk beliggende Cyperns optagelse i EU. Cypern-sprøgsmål kildent Tyrkiske diplomater har f.eks. gjort det klart, at det vil udløse en »gigantisk krise« inden for NATO, hvis Cypern bliver optaget uden tyrkisk accept - en udsigt, som USA er stærkt bekymret over. Muligheden for at løse alle problemer med ét slag ved at optage Tyrkiet i EU rumsterer i korridorerne og bliver navnlig fremført af USA. Herhjemme har Per Stig Møller (K) udtalt sig i samme retning. Studehandel I det lys kan EU-kommissionens udspil læses som det første bud i en studehandel, der på topmødet i København skal give Tyrkiet sikre garantier for en snarlig optagelse. Men udspillet kan også læses som et forsøg på at holde tyrkerne fra livet, påpeger EU-diplomater. Den øvelse, kommissionen lægger op til, vil tvinge tyrkerne til - punkt for punkt - at komme med et bud på, hvornår de vil og kan leve op til EU's regler om for eksempel miljø, transport, fødevaresikkerhed og retspolitik, hvor der er meget store kløfter mellem EU og de faktiske forhold i Tyrkiet. »Det kan flytte fokus væk fra det deklaratoriske spil, som tyrkerne elsker, og bringe lidt realisme ind i processen«, lyder en vurdering i Bruxelles.