Bin Laden søger stof til "beskidt" atombombe

Et af de mål, som amerikanske fly har bombet i Afghanistan, er nogle møller ved Kandahar, hvor der angiveligt blev kværnet mel. En af møllemestrene var imidlertid den pakistanske atomfysiker Bashiruddin Mahmood, der har hjulpet Pakistan ind i atommagternes række og som sympatiserer med Taleban. Mahmoods mange rejser til Kandahar er en af de faktorer, der får Vesten til at frygte, at Taliban og dets »gæster«, Osama bin Laden og al-Qaeda-netværket, er på vej til at få fat i den ultimative bombe. Mahmood har inden for de seneste dage været fængslet i Pakistan, men er siden blevet løsladt. Tilbage står spørgsmålene. Uvidenhed om uran De fleste eksperter er enige om, at bin Laden og al-Qaeda siden begyndelsen af 1990'erne har forsøgt at få fat i radioaktive materialer. Bin Laden har selv i et interview opfordret til erhvervelse af en islamisk bombe. Samme opfordring skulle have lydt i et brev, angiveligt fra bin Ladens hånd, som blev beslaglagt i London for tre år siden. I nogle tilfælde synes bin Ladens folk at have fået prakket noget ubrugeligt stads på. I andre tilfælde synes de knap at have en idé om radioaktivt urans farlighed. Et øjenvidne har således fortalt den britiske avis The Guardian om et lager i Peshawar i Pakistan, hvor folk angiveligt går rundt med radioaktivt materiale i lommerne og undrer sig over, at de får udslet på huden. Spørgsmålet er imidlertid, om det fortsætter på den måde. Ekstilhænger så uran Allerede i 1993 var al-Qaeda på nippet til at få fat i sydafrikansk uran ifølge en tidligere bin Laden-tilhænger, der i februar 2001 vidnede for en amerikansk domstol. Ekstilhængeren Jamal al-Fadl sagde ifølge The Guardian og det amerikanske ugemagasin Time, at han så stoffet under et besøg i Sudans hovedstad, Khartoum, men al-Fadl kunne ikke sige, om handelen til en værdi af omkring 8 millioner kroner gik igennem. Reel fare for »beskidt bombe« En ting er at få fat i råvarerne. For at kunne producere en atombombe kræves både stor viden og gode tekniske faciliteter, og de er næppe til stede i Afghanistan efter en måneds amerikansk-britisk bombardement. Ganske vist har der været forlydender om, at arbejdsløse russiske atomfysikere med vildfarent sovjetisk isenkram har været på salgsturne i Centralasien, men mange analytikere tvivler. Derimod anses risikoen for en såkaldt »beskidt bombe«, en konventionel bombe, der spreder radioaktivt materiale i en storby, for at være større. Og her passer oplysningerne om al-Qaedas interesse for allehånde former for radioaktivt stads bedre ind i billedet. Russere mangler 134 mini-a-våben En sådan bombe kan udløses af selvmordsterrorister i en storby, og netop denne risiko har siden 11. september sået større frygt end tidligere i Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, oplyser talsmanden David Kyd til The Guardian. Endelig er der en risiko for, at terrorister får fat i kuffert-atombomber af den slags, der blev udviklet i Sovjetunionen. Den russiske general og politiker Aleksandr Lebed hævdede en overgang, at russerne havde mistet 134 mini-atomvåben, hvoraf nogle har den bekvemme størrelse af 20 gange 40 gange 60 centimeter. Ifølge Time afvises rapporterne den dag i dag fra officielt russisk hold som det rene vrøvl, og dertil kommer, at disse kuffertbomber mister deres tændkraft med tiden, fordi deres tritium-tændsatser svækkes. Endelig har også det israelske militærs efterretningstjeneste, som går nidkært op i spørgsmålet om arabiske atombomber, udtalt, at den aldrig har kunnet bekræfte tyveri af sovjetiske atomvåben.