Tæt på klimaforlig i Marrakesh

Alt tyder nu på, at FN's klimaaftale fra Kyoto kommer til at træde i funktion. På FN's klimamøde i Marrakech i Marokko er over 160 nationer efter halvanden uges forhandling blevet enige om reglerne for klimaaftalens 'straffelov'. Netop reglerne for, hvad der sker med de lande, der ikke lever op til deres mål fra Kyoto, var anstødssten nr. 1 på klimamødet i Bonn tidligere på året. »Straffeloven er løst, og det er enormt positivt«, siger Danmarks chefforhandler i Marrakesh, Thomas Becker, Miljø- og Energiministeriet. Strafrente til miljøsyndere Lande, der forsynder sig mod deres miljømål for 2008-12, dvs. ikke reducerer deres udledning af drivhusgasser som aftalt, får en 'strafrente' på 30 procent af overskridelsen og skal lave en troværdig nødplan for, hvordan det kan nås i 2013-17 sammen med landenes nye mål. Derudover fortabes retten til at sælge CO2-kvoter i en periode. Det har ikke været let at omsætte til juridiske formler, og en del af løsningen har været at skubbe besværlige dele over i andre paragraffer, påpeger Thomas Becker. Dem har miljøministrene nu to-tre dage til at løse. WWF: Nogenlunde fornuftigt Også på længere sigt er der uløste opgaver: Spørgsmålet om, hvordan der kan fastsættes miljømål for u-landene fra 2013 er udskudt til næste FN-klimamøde, der falder i efteråret 2002 under det danske EU-formandskab. Derudover bliver det formentlig først afklaret i år 2003, om Kyotoaftalen bliver juridisk såvel som politisk bindende. Klimaaftalen forhindrer ikke sneen på Kilimanjaro og andre hvide tinder i at smelte væk, men den kan måske afbøde andre klimaændringer. Trods svagheder og usikkerheder siger klimamedarbejder Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden, at processen i Marrakesh ser nogenlunde fornuftig ud. »Efter mødet i Bonn sagde jeg, at skinnerne var lagt. Nu har toget forladt stationen og har efterladt amerikanerne. Jeg håber, at de kobler sig på senere«, siger han. Stadig uløste opgaver Tilbage for Marrakesh-mødet står dog stadig en stribe uløste detaljer - og et særligt problem med Rusland, der i USA's fravær er uomgængelig for, at Kyotoaftalen kan træde i kraft. Russerne har lovet at holde deres udslip af klimagasser i 2008-12 på samme niveau som i 1990 (cirka 3.000 millioner ton CO2). På grund af sovjetindustriens kollaps er det russiske udslip faldet til 2.000 millioner ton, så Rusland kan let leve op til sit mål. Forskellen kan sælges for milliarder af kroner som CO2-kvoter, men mere vil have mere. Rusland fik 65 millioner tons CO2 som rabat i Bonn og kræver ekstra 30 millioner i Marrakesh.