Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har accepteret at behandle en sag mod 17 NATO-lande, herunder Danmark, i forbindelse med bombningen af den serbiske tv-station RTS i Beograd under NATO's 11 uger lange bombekrig mod Serbien under Kosova-krisen i 1999. Sagen er blevet rejst af en overlevende fra angrebet og nære slægtninge til de ansatte på tv-stationen, der blev dræbt ved angrebet den 23. april 1999. 16 personer blev dræbt og 18 andre kvæstet under angrebet. Ifølge sagsanlægget er de 17 NATO-lande ansvarlige, selv om angrebet blev gennemført i NATO-regi. Ifølge sagsanlægget har de 17 lande forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at tillade flyangreb at finde sted. Amnesty: Krigsforbrydelse Sagen, der kommer for en foreløbig høring ved domstolen den 24. oktober, er rejst mod 17 lande, der på en og samme gang er medlemmer af NATO og Europarådet. Hvis de 17 lande kendes skyldige i anklagerne, kan de overlevende og de omkomnes slægtninge tilkendes erstatning. Den internationale menneskerettighedsorganisation Amnesty International har betegnet bombningen af tv-stationen som en krigsforbrydelse. Sagen rejses samtidig med, at en serbisk domstol overvejer anklager, der er rejst mod tv-stationens tidligere leder Dragoljub Milanovic. Han beskyldes for ikke at have beordret bygningen evakueret, selv om han havde fået en advarsel om, at tv-stationen ville blive bombet. Milanovic er ifølge jugoslaviske medier blevet beskyldt for kun at have fortalt de medarbejdere, han havde et godt forhold til, at tv-stationen ville blive bombet. Også internationale pressefolk, der arbejdede på tv-stationen blev advaret om at holde sig væk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























