Libanon: Arabisk terrorstøtte mod Palæstina-løsning

Hariri sagde, at USAs tilsagn også er givet for at skabe forståelse for, at præsident Bush' kampagne mod terrorisme vil involvere såvel politiske og økonomiske som militære tiltag over for en række lande i regionen. Den arabisk-amerikanske forståelse skaber vanskeligheder for Israel, som i månedsvis har vægret sig ved at gå i realitetsforhandlinger med det palæstinensiske selvstyre. I Israel er der en voksende frygt for, at USAs opbygning af en bred koalition mod terror, hvor vigtige arabiske lande er deltagere på amerikansk side, kan betyde, at USA opgiver den traditionelle beskyttelse af israelske interesser. Fredsprocessen I den såkaldte Mitchell-rapport, som blev udarbejdet af den amerikanske senator George Mitchell tidligere på året, opstilles en række punkter, der skal genopbygge tilliden mellem israelere og palæstinensere. Herunder hører et krav om et stop for jødiske bosættelser på Vestbredden. Hidtil har israelerne afvist at indstille bosættelserne. USA overtalte i sidste uge Israels premierminister Ariel Sharon til at lade sin udenrigsminister, Simon Peres, mødes med den palæstinensiske leder, Yassir Arafat. De to blev, i hvert fald udadtil, enige om nogle foranstaltninger, der skal stoppe den et år lange opstand, der har kostet hundredvis af mennesker livet. »Foreløbig siger USA, at vi er enige, men at vi først og fremmest må koncentrere os om bin Laden«, sagde Hariri med henvisning til saudiaraberen Osama bin Laden, som USA mistænker for at stå bag terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september. Ifølge Rafik Hariri er der udbredt skepsis blandt de arabiske ledere over for USAs tilsagn, fordi Washington tidligere i udtalt grad har rettet sig efter israelske synspunkter. Samtidig understregede regeringschefen, at USA i sin jagt på Osama bin Laden har sat meget i venteposition, blandt andet kontakter til og forhandlinger med andre terroristgrupper. Hariri advarede om , at »alle har forpligtelser. Man kan ikke bede mig om at opfylde mine pligter uden at være klar over, at der må gives modydelser. Man må være på samme niveau«. Involvering Som en velhavende forretningsmand, der har tjent sin formue på at bygge i Saudi-Arabien, antydede Rafik Hariri, at et stærkere amerikansk engagement i løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt er nødvendigt for at sikre, at de arabiske landes støtte til USAs kamp mod terrorisme ikke fører til en destabilisering af de arabiske regeringer. »For USA's egen skyld og for landets arabiske venners skyld, ønsker vi et USA, der involverer sig kraftigt i at løse problemerne«, sagde Hariri, som netop er vendt hjem fra et officielt besøg i Saudi-Arabien. Tusinder af demonstranter i hele den arabiske verden råbte i fredags anti-israelske og antiamerikanske slagord for at markere etårs-dagen for den palæstinensiske intifada. Betingelsesløs støtte til USA Kilder tæt på forhandlingerne mellem amerikanske embedsmænd og arabiske ledere sagde, at Saudi-Arabien og andre arabiske lande for lukkede døre har givet et betingelsesløst tilsagn om støtte til USAs kampagne mod terrorismen, men at de tøvede med at udtale støtten offentligt af frygt for de hjemlige reaktioner. Kilderne sagde også, at diskussionen om, hvorvidt USA kan benytte Prince Sultan-basen i Saudi-Arabien som led i en mulig militær gengældelse mod Afghanistan, drejede sig om tekniske snarere end politiske problemer. Indsatsen er kompliceret. Den amerikanske indsats for at involvere Syrien afhænger af, om USA er villig til at stryge Syrien fra listen over de lande, der støtter terrorisme. Den syriske udenrigsminister, Farouk al-Sharaa fortalte en EU-delegation i sidste uge, at syrisk støtte til den amerikanske antiterrorplan delvist afhænger af, om USA undlader at sætte lighedstegn mellem støtte til palæstinenserne og terrorisme. En begyndelse Hariri sagde videre, at FN sandsynligvis vil appellere til de arabiske lande om at slå ned på grupper, der er under anklage for terrorvirksomhed. Han tilføjede, at USAs beslutning om at indefryse konti, der tilhører grupper og personer med tilknytning til Osama bin Laden, »kun er en begyndelse«. Den libanesiske Hizbollah-milits, som modtager støtte fra både Syrien og Iran, og som USA beskylder for at stå bag angreb på amerikanske ambassader og kidnapning af 18 amerikanere i 1980erne, var overraskende nok ikke blandt målene for USAs økonomiske sanktioner i sidste uge. Hizbollahs leder, Sheik Hassan Nasrallah, fortalte demonstranter i Beirut i fredags, at militsen forbereder sig på »direkte militær indblanding« i den israelsk-palæstinenske konflikt. Hizbollah er den eneste militære styrke i den arabiske verden, der nogensinde har fået israelsk militær til at trække sig tilbage fra erobret område. Det skete i fjor efter betydelige israelske tab i Sydlibanon.