Arbeiderpartiet fik lussing af vælgerne

Arbeiderpartiet blev det norske valgs store taber, også selv om det fortsat vil være Norges største parti. På den anden side blev det konservative Høyre og Sosialistisk Venstreparti valgets store vindere, set i lyset af NRK og TV 2s exit polls. For første gang vil der ifølge målingerne ikke være et parti i Stortinget, der har over 30 procent af stemmerne bag sig. Partileder Thorbjørn Jagland (Ap) sagde efter de første meningsmålinger, at det for Arbeiderpartiet var et alvorligt nederlag, som man skulle helt tilbage til 1973 for at finde magen til. »Det er en alvorlig advarsel for partiet, som vi skal have gjort noget ved. Men først skal vi have analyseret, hvad der er gået galt i valgkampen«, sagde Jagland. Tavs Jagland Han ville ikke give et bud på, hvilke konsekvenser tilbagegangen kan føre til, og slet ikke før det endelige valgresultat forelå. Men i øvrigt mente han, at det var statsminister Jens Stoltenberg, der skulle udtale sig om det. Sosialistisk Venstrepartis leder, Kristin Halvorsen, havde ikke behøvet at være så nervøs for resultatet, som hun gav udtryk for, da hun først på eftermiddagen stemte på Grünerløkka skole i Oslo. TV2s meningsmåling giver hende 13,9 procent af stemmerne, som svarer til 25 mandater. »Et sådant resultat vil være en fantastisk fremgang og give SV en spændende stortingsgruppe. Det vil vitalisere hele Stortinget og venstresiden i norsk politik«, sagde hun og henviste til, at gennemsnitsalderen vil falde væsentligt, og at der vil komme mange kvinder ind. Høj stemning hos Høyre Stemningen var høj hos Høyre, der i begge tv-kanalernes målinger og prognoser stod til en fremgang på 10 procentpoint. Høyres leder, Jan Petersen, smagte også på sejrens sødme, mens den endnu kun byggede på foreløbige resultater. »Jeg vil først se et endeligt resultat«, sagde han og nægtede at kommentere valget yderligere. Høyres Afshan Rafiq, der med det foreløbige resultat kan blive det første stortingsmedlem med multietnisk baggrund, følte sig godt tilpas. Bondevik tror på regeringsskifte De tre midterpartiers statsministerkandidat, Kjell Magne Bondevik fra Kristelig Folkeparti, troede først på valgaftenen på et regeringsskifte, hvis meningsmålingerne fra valgstederne holdt stik. Kristelig Folkeparti havde ifølge de foreløbige resultater opnået det bedste valg af de tre partier. Senterpartiet noterede sig en mindre tilbagegang, og Venstre gik også en smule tilbage, men ville trods trusler om at glide ud forblive i Stortinget. »Midterpartialternativet er særdeles levende«, sagde Bondevik, der tilføjede, at Stoltenberg ikke kunne blive siddende, hvis valgresultatet blev ligeså dårligt, som exit polls og prognoserne så ud til. Ved det seneste valg i 1997 havde den ikke-rygende Bondevik en cigar med i inderlommen, og han tændte den, da det stod klart, at Arbeiderpartiet ikke opnåede de 36,9 procent af stemmerne, som daværende statsminister Thorbjørn Jagland mente, at der skulle til for fortsat at kunne regere Norge. Ny statsminister om en måned Allerede inden midnat på valgaftenen havde Jagland kastet håndklædet i ringen. Det har partiet lært af, også selv om Arbeiderpartiet ved dette valg ser ud til at opnå et væsentligt dårligere resultat. Statsminister Jens Stoltenberg har hele tiden været tilbageholdende med at sige, hvor hans "smertegrænse" var for at fortsætte med at regere. Statsminister Jens Stoltenberg behøver ikke at gå frivilligt af. Han kan først 'tvinges' fra posten, når et flertal i Stortinget stemmer imod regeringen. Det kan tidligst ske om en måned, når kong Harald holder trontalen ved Stortingets åbning.