Flertal for hård flygtningekurs i Australien

Politiken onsdag: »De er ikke rigtige flygtninge. Rigtige flygtninge har ikke råd til at betale tusindvis af dollar for at få forfalsket deres pas og blive sejlet til Australien«. Manden, der ejer et lille pizzaria midt i centrum af Australiens næststørste by Melbourne, er ikke i tvivl. Landets premierminister John Howard optrådte som en statsmand, da han nægtede at lade de over 400 flygtninge om bord på det norske skib 'Tampa' komme i land i Australien. I stedet bliver flygtningene nu sejlet til New Zealand og den lille Stillehavsø Nauru. »Det er rigtigt, at Australien arealmæssigt er kæmpe stort. Men tag få kilometer ind i landet, og det eneste, du vil finde, er ødemark«, siger han. »Hvis ikke vi passer på, ender vi med at blive ligesom Grækenland, som jeg besøgte for et par år siden. Jeg troede, jeg var kommet til Afrika. Der var fyldt med alle mulige mennesker - afghanere, indere, pakistanere, albanere, kurdere. Alt var kaos«, siger pizzamanden, der ikke vil have sit navn i avisen. Skal man tro de seneste meningsmålinger, er langt de fleste australiere enige med ham. Alle skal retur En af landets største aviser, The Sydney Morning Herald, offentliggjorde i går en måling, som viste, at 77 procent af australierne bakker op om premierminister Howards afvisning af bådflygtningene. Kun 20 procent er imod, mens tre procent ikke har nogen mening. Samme tendens blev bekræftet i en anden måling i går i avisen The Australian. Ifølge avisen ønsker halvdelen af australierne - 50 procent - at alle bådflygtninge bliver sendt retur. I omverdenen har det gamle indvandrerland efter flygtningekrisen fået tilnavnet 'Fort Australien', men den internationale fordømmelse har tilsyneladende snarere fået australierne til at rotte sig sammen. Mens flygtningene fra 'Tampa' nu er på vej i et australsk krigsskib til Papya Ny Guinea, hvorfra de skal flyves videre til henholdsvis New Zealand og den lille republik Nauru i Stillehavet, forsøger en række menneskerettighedsaktivister i Australien at få slået fast ved en domstol, at den australske regering brød folkeretten ved at nægte flygtningene adgang til australsk jord. Vinder aktivisterne retssagen, betyder det, at flygtningene fra 'Tampa' alligevel kan få lov til at komme til Australien og få bedømt deres asylsag der. Men at dømme efter avisernes skriverier har aktivisterne folkestemningen imod sig. Tabloidavisen The Daily Telegraph skrev i går i sin leder, at hvis aktivisterne fik ret, ville det i praksis betyde, at Australien ville være åben for enhver. Derefter satte lederen stort spørgsmålstegn ved, om vælgerne virkelig ønsker, at en domstol skal kunne blande sig i politik på den måde. Samme signal blev sendt på en mere kontant måde, da flere politikere, der støtter aktivisterne, i denne uge modtog postpakker med pistolkugler og bombedetonatorer. Kraftig stigning Officielt afviste premierminister John Howard bådflygtninge om bord på 'Tampa' for at sende et signal om, at Australien ikke er åbent land for flygtninge. Kontinentet har de seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af illegale indvandrere. Men politiske kommentatorer opfatter det også som sandsynligt, at John Howard har ledt efter en sag, der kan sikre ham genvalg ved udgangen af året. Hvis det er strategien, har den tilsyneladende båret frugt. Ifølge meningsmålingerne fører han nu over oppositionslederen Kim Beazley. John Howard får støtte fra 47 procent af australierne, hvilket han kun har oplevet en gang tidligere, da han satte ind med en kampagne mod vold. På den måde er australsk politik ikke ulig den danske, hvor nogle af statsminister Poul Nyrup Rasmussens valgkaniner også har bestået af en hård kurs mod vold og flygtninge. En vært i et talkshowprogram på australsk radio gik dog i går et skridt længere, da han omdøbte krisen omkring det norske skib 'Tampa' til John Howards Falklandskrig. Han hentydede til, at den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher vendte et truende valgnederlag til en kæmpe valgsejr i kølvandet på Falklandskrigen 1982. Der er dog en ting, som smerter australierne ved hele denne sag: de bryder sig ikke om at blive kaldt umenneskelige. »Jeg har ondt af de stakkels flygtninge. Men omvendt skal de ikke tro, at de bare kan komme hertil og få penge og job. Derved springer de over i køen i forhold til de flygtninge, som er blevet anerkendt som rigtige flygtninge af FN«, siger Adele Durcker. Hun arbejder på et kontor i Melbournes finanskvarter, hvor mændene går klædt i fine jakkesæt og damerne i spadserdragt. »Jeg synes, det er fint, at Australien tager imod flygtninge, men de skal bare søge om asyl, derfra hvor de kommer«, siger hun.