NATO tøver i Makedonien

Politiken lørdag: Situationen i Makedonien er trods våbenhvilen fra i mandags stadig så usikker, at NATO ikke endnu vil træffe beslutning om, at indsætte de 3.500 mand, som skal indsamle våbnene fra den albanske oprørsbevægelse. De 19 NATO-landes ambassadører mødtes i går i Bruxelles, men først når den fortrop på 400 mand, der lander i Makedonien i disse dage, har meldt tilbage om situationen, vil de træffe beslutning om at indsætte den fulde styrke i det konflikthærgede område. »Situationen i Makedonien er stadig spændt, og der er fortsat enkelte skudvekslinger, men våbenhvilen ser ud til at holde. Men der er ikke truffet beslutning om at indsætte den fulde styrke. Vi håber, at fortroppen, når de er landet, bedre kan overskue situationen, så rådet kan træffe beslutningen i næste uge«, siger en kilde i NATO. De 19 lande enedes også om at sende NATOs øverstkommanderende, Joseph Ralston, til Makedoniens hovedstad Skopje, for at få et overblik over situationen. Formålet med NATO-aktionen er som et led i fredsaftalen i løbet af 30 dage at modtage våbnene fra den etnisk albanske oprøre. Til gengæld er albanerne, der udgør et mindretal på 30 pct. af Makedoniens befolkning, blevet lovet bedre forhold. Blandt andet i form af at give albansk sprog begrænset officiel status, inddrage flere albanere i politikorpset og ændre forfatningen, så den også refererer til islam og den katolske kirke ved siden af den ortodokse makedonske kirke. Amnesti Den makedonske præsident Boris Trajkovski har desuden tilbudt de albanske oprørere amnesti, hvis de opfylder deres løfte om at aflevere våbenene. De 400 NATO-soldater, som begyndte at ankomme til Makedonien i aftes, skal ud over at vurdere situationen oprette et hovedkvarter og forberede selve aktionen med at indsamle våbnene. Ifølge planen vil NATO oprette 12-15 indsamlingssteder, nogle af dem mobile, rundt om i landet, hvor oprørerne kan aflevere deres våben. Derefter vil de blive sendt til Grækenland, hvor de bliver destrueret. Reklamekampagne Om operationen bliver en succes, afhænger ikke alene af antallet af indsamlede våben, siger NATO-kilden. »Det afgørende er, at indsamlingen er med til at skabe et positivt miljø omkring fredsaftalen«, siger kilden. USA, som ikke bidrager med tropper til NATO-styrken, vil udover at støtte med efterretning, kommunikation, helikoptere og hospitalsudstyr også - noget utraditionelt - forsøge at støtte fredsprocessen ved hjælp af en større reklamekampagner i Makedonien. Ifølge avisen Washington Post vil amerikanerne bruge 250.000 dollar (knap to millioner danske kroner) på at overbevise de to millioner makedonere om, at fredsaftalen er nødvendig. Det makedonske parlament skal godkende aftalen i løbet af 45 dage, men baglandet i både de makedonske og albanske politiske partier er skeptiske over for aftalen. Pengene skal blandt andet bruges til reklamer i radio og tv og på breve til samtlige husstande i landet. Samtidig vil skeptiske politikere blive inviteret til blandt andet Texas og Californien for at se, hvordan det kan lade sig gøre at have to sidestillede sprog i samme land.