Franskmænd vil af med Korsika - korsikanerne vil helst blive

Politiken søndag: Næsten hver anden franskmand er parat til at acceptere, at Korsika får lov at rive sig løs fra Frankrig. Helt anderledes ser det ud på Korsika: Her ønsker kun 14 procent uafhængighed. Det er til gengæld dem, der slås forbitret mod den franske stat. Sidste år indgik regeringen i Paris en aftale med folkevalgte, korsikanske ledere. En aftale, der skal føre til større selvstyre på den urolige ø. En forudsætning er, at den politiske vold hører op. Men denne sommer har der igen været bombeattentater. Sidste weekend holdt de korsikanske løsrivelsesfolk deres årlige sommerstævne. Her krævede de benådning af samtlige de kampfæller, de kalder »politiske fanger«. Regeringen i Paris kalder dem »terrorister«. En meningsmåling, der i går blev offentliggjort af dagbladet Libération i Paris, viser, at 46 procent af alle franskmænd enten ønsker eller kan affinde sig med, at Korsika bliver uafhængigt. Nøjagtig lige så mange procent vender sig mod denne tanke. At så mange franskmænd er parat til at lade korsikanerne sejle deres egen sø, udlægges gerne som et tegn på opgivende træthed: Lad os blive fri for det evige bøvl. Meningsmålingen viser også, at 81 procent af alle franskmænd er imod amnesti, hvis de pågældende har været indblandet i attentater og andre forbrydelser, der har kostet liv. Premierminister Lionel Jospin har ladet spørgsmålet om amnesti svæve i luften, så længe ingen ved, hvad den nuværende fredsproces vil føre til. Men han har altid gjort en undtagelse med hensyn til de korsikanere, der har blod på hænderne. Bombefolk står alene At kun 14 procent af korsikanerne ønsker en løsrivelse fra Frankrig fremgår af en meningsundersøgelse foretaget i april i år. Den demonstrerer, at løsrivelsesfolkene er uden folkelig opbakning. Det overvældende flertal på middelhavsøen vil være tilfredse med reformer, der giver dem større råderet over deres lokale forhold. Altså uden at de massive tilskud fra den franske statskasse hører op. Hvis fredsprocessen forløber uden blodige dramaer, er det tanken at holde en folkeafstemning i hele Frankrig i 2004 for at få fastlagt øens fremtidige status inden for den franske republik. Men i juli blev to politikaserner på Korsika udsat for attentater. I det ene tilfælde blev 14 lettere såret, og kun ved et lykketræf undgik man dødsofre. Hvem der lagde bomberne vides ikke. Politiet ved heller ikke, hvem der forleden sendte en brevbombe til nationalistlederen Jean-Guy Talamoni. Det var ham, der førte ordet på korsikanernes vegne, da fredsaftalen om øget selvstyre blev indgået. Talamoni fattede mistanke til den tilsendte pakke og smed den i en kløft, inden han gav politiet et praj.