Fyringer symbol på det nye Serbien

Politiken onsdag: Efter daglige demonstrationer blandt arbejdere ved Zastava-fabrikkerne i Kragujevac i det sydligere Serbien i sidste uge har bilfabrikkernes fagforeninger nu accepteret regeringens saneringsplan. Den betyder, at halvdelen af arbejdsstyrken, i alt 15.400, fyres fra Zastava, der i de seneste ti år er gået støt tilbage og oplevede nye veritable grundskud under NATOs bombardementer i foråret 1999. Dengang var Zastavas håndvåbenfabrik NATOs mål, men den er en af de afdelinger, der har været bedst kørende efter bombardementerne. Zastava-koncernen består af 45 fabrikker, hvoraf flere nu lukkes helt. Ifølge den serbiske finansminister Bozidar Djelic skal Zastavas bilfabrikker, der producerer både person- og lastbiler, i fremtiden kun have 3.000-4.000 arbejdere. Djelic har sammen med økonomi- og privatiseringsminister Aleksandar Vlahovic udarbejdet den radikale saneringsplan for koncernen, som nu sluger over en tredjedel af regeringens subsidier til industrien. Djelic sagde under et møde med Zastava-arbejderne i Kragujevac sidste torsdag: »Det er et program for sandhed, og hvor bittert I end finder det, så er det et program for at få Zastava på fode igen«. Zastava har ingen muligheder for at overleve, som den ser ud nu, men »må rationaliseres, så de enkelte underafdelinger kan privatiseres«, sagde Vlahovic. Protester Rasende arbejdere angreb ministrenes biler, da de forlod Zastava. »Tyveknægte« råbte demonstranterne og privatiseringsministerens bil blev delvist smadret. Mandag indvilligede fagforeningerne i at standse demonstrationerne under fortsatte forhandlinger i denne uge for at få en endelig aftale på plads inden fredag. Fagforeningerne kræver større økonomisk kompensation til de fyrede end den, som regeringen har lovet, samt garanti for genansættelser i takt med den forventede fornyede produktionsstigning. Ministrene afviste, at der kan findes vestlige investorer, der kan sikre bibeholdelse af hele arbejdsstyrken, som fabrikkens faglige organisationer har kæmpet for. De har ikke mindst haft forhåbninger til Italiens Fiat, som Zastava-bilerne er en licensproduktion af. Zastavas- arbejderne har tilbudt at arbejde for 1.000-1.500 kr. om måneden, indtil produktionen er på fode. Det ville være en kraftig stigning i forhold til den løn, som de fleste af dem har fået i de senere år, mens de i Zastavas velmagtsdage i Titos Jugoslavien var blandt de mest velbetalte arbejdere. Dengang blev Zastava set som symbolet på økonomisk opsving og åbning mod Vesten. Zastavas stærke symbolværdi betød, at NATOs bombning af fabrikkerne var et særligt slag i hjertekulen på de fleste serbere. Bozidar Djelic sagde til Politiken, kort efter at han i begyndelsen af året blev serbisk finansminister, at han forventede at kunne tiltrække udenlandske investorer til at redde Zastava. Han har siden erkendt, at det er umuligt uden en forudgående gennemgribende sanering af virksomheden. Djelic sagde også dengang, at han er imod chokterapi. Han har tidligere været rådgiver for den polske, russiske og rumænske regering og sagde: »Serbien kan drage fordel af andre overgangssamfunds positive som negative erfaringer«. Nye løfter I weekenden sagde han til serbisk presse: »Udgangen på konflikten om Zastava vil afgøre vores reformers skæbne«. Han tilføjede, at massefyringer er nødvendige. »Men ingen vil blive kastet på gaden. Zastava vil blive symbolet på succes eller nederlag for reformerne«, sagde Djelic, der lover at vise på Zastava, at han vil holde tidligere løfter om, at rationaliseringer ikke skal betyde masseledighed. Alle de fyrede fra Zastava tilbydes omskoling eller andet arbejde. Umiddelbart vil hovedparten af de fyrede blive tilknyttet en ny separat virksomhed, Zastava Beskæftigelse og Uddannelse.