USA vil være hele verdens domstol

Politiken søndag: Ingen kan vide sig sikker for amerikansk lovs lange arm. Amerikanske advokater har ført eller forsøgt at føre sager mod tidligere ledere som Jugoslaviens Slobodan Milosevic, Storbritanniens Margaret Thatcher og Kinas Li Peng, men heller ikke nuværende statsledere og tronfølgere som Zimbabwes Robert Mugabe og Englands prins Charles kan vide sig sikre. I de fleste tilfælde er udfaldet symbolsk, og den dømte vil aldrig komme til at afsone eller betale erstatning. Men i en række sager er der indgået forlig, eller også har USAs myndigheder foretaget udlæg i konti eller investeringer, som de dømte har foretaget i det amerikanske. Konkurrence »Jeg tror, at der vil blive en vis konkurrence mellem amerikanske domstole og den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, når og hvis den træder i funktion. USA har ikke ratificeret traktaten. Retssagerne i USA er imidlertid hovedsagelig civile søgsmål, hvor private søger om erstatning fra overtrædere af menneskerettighederne og internationale forbrydelser. Den slags sager er øget dramatisk i USA i de senere år«, siger juraprofessor Curtis Bradley fra Virginia University til Politiken. »Når det gælder kriminelle søgsmål, så er min fornemmelse, at amerikanske myndigheder fokuserer på sager, som på en eller anden måde er knyttet til USA. I terroristsagerne har der som regel været amerikanske ofre, eller der har været tale om angreb på amerikanske ambassader eller amerikanske interesser«. »I den forstand har man ikke konkurreret med den kommende krigsforbryderdomstol. Min fornemmelse er, at myndighederne ikke vil være særlig ivrige efter at forfølge sager, der ikke har forbindelse til USA«. Aggressive europæere »I virkeligheden er europæiske myndigheder langt mere aggressive i den slags sager end USA. Sagen mod den chilenske diktator Augusto Pinochet i England er det mest oplagte eksempel sammen med sagen mod Rwanda-nonnerne for nylig i Belgien«, siger Bradley. Her blev to nonner for to uger siden kendt skyldige i medvirken til folkedrabet i Rwanda i 1994. Amerikanske statsborgere har altid haft mulighed for at sagsøge udlændinge, der opholdt sig i USA. Indtil 1980 var amerikanske domstole imidlertid tøvende over for at blande sig i tvister mellem udlændinge, når det handlede om begivenheder i andre lande. Men i 1980 fastslog en forbundsdomstol i New York, at en sjælden brugt lov fra 1789 giver udlændinge mulighed for i USA at retsforfølge andre udlændinge, når de kan påvise »overtrædelser af internationale juridiske normer« som mord og tortur. Derfor globaliseres det amerikanske retssystem i disse år og forfølger overtrædelser og forbrydelser over den ganske klode. Udenlandske terrorister fanget i udlandet, organiseret pengeafpresning og erhvervstvister prøves ved amerikanske domstole, men flertallet af sager handler om overtrædelser af menneskerettigheder. Sidste år lagde fem kinesere sag an ved en amerikansk domstol mod den tidligere kinesiske ministerpræsident Li Peng for hans rolle i massakren på Den Himmelske Freds Plads. Da Zimbabwes præsident Robert Mugabe besøgte FN i september, blev en rasende Mugabe præsenteret for et sagsanlæg. Han blev beskyldt for at stå bag tortur, terror og mord på sine landsmænd og afkrævet 1,7 milliarder kroner i erstatning. Koncentrationslejre Canadiske, israelske og amerikanske jøder kræver erstatning fra et fransk jernbaneselskab, som transporterede fanger til de nazistiske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Det var også amerikanske advokater, som stod i spidsen for erstatningssagerne mod tyske virksomheder og regeringen i Berlin på grund af brugen af slavearbejdere i Adolf Hitlers Tredje Rige. Nye love vedtaget af Kongressen i de senere år og internationale traktater underskrevet siden 1970erne har også givet amerikanske domstole større beføjelser i terroristsager. USA har brugt lovene og traktaterne til at få udleveret flere af bagmændene fra attentaterne mod de amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya i 1998, hvor i alt 224 mennesker blev dræbt, og retsforfølge dem i USA. Sagerne mod Margaret Thatcher og prins Charles blev afvist. De blev beskyldt for at have overtrådt menneskerettighederne i Nordirland og Libyen. Amerikanske domstole kan også bruges af udlændinge til at retsforfølge amerikanere, eksempelvis amerikanske soldater på mission i udlandet eller tidligere udenrigsminister Henry Kissinger for hans engagement i kuppet i Chile i 1973 og Vietnamkrigen, mener Bradley. »Udenrigsministeriet er stærkt bekymret for sager ført mod amerikanske embedsmænd ført af andre lande og udlændinge. Det er da også et af USAs hovedargumenter mod den internationale krigsforbryderdomstol. Man vil hellere have den slags sager ført under FNs Sikkerhedsråd, hvor USA har vetoret«. Bekymring »Jo mere amerikanske domstole tillader retssager mod udenlandske embedsmænd, desto mere sandsynligt er det, at udenlandske domstole vil tillade samme handlinger mod amerikanske embedsmænd. Det bekymrer regeringen«. USA betragtes ofte som verdens politimand og forsøger nu at eksportere amerikansk lov og optræde som verdens advokat, siger professor Curtis Bradley: »Disse domstole handler, som om de var internationale domstole, og dømmer overtrædelser af menneskerettigheder på hele kloden. Hidtil har domstolene gjort det på egen hånd, men Kongressen og regeringen har ikke forsøgt at stoppe det. Det er ironisk og måske endda hyklerisk«.