Makedonien ramt af værste uro i seks uger

En større gruppe slaviske makedonere gik onsdag til angreb på etniske albaneres ejendomme i den sydmakedonske by Bitola. Angrebet skete angiveligt som hævn for, at etnisk albanske oprørere sent tirsdag dræbte fem makedonske soldater. Urolighederne, der blev betegnet som de værste i seks uger, kom som afslutning på en dag, hvor også den makedonske regering kom med en skelsættende udmelding. Premierminister, Ljubco Georgievski, opfordrede til, at der erklæres krig som et led i bestræbelserne på at bekæmpe de etnisk-albanske oprørere. »Enhver må forstå, at vi er i krig, og at en kraftig militær reaktion er den eneste vej til fred«, sagde Georgievskis talsmand, Antonio Milososki. Udmeldingen blev straks mødt af vestlige advarsler om, at en krigserklæring risikerer at forværre situationen. Under aftenens angreb i Bitola blev tre personer såret og henved 25 albansk-ejede butikker brændt ned, meddelte lokale journalister i byen. Der blev også meldt om skud. »Her er totalt kaos. Der er røg alle steder og mindst fire butikker ejet af personer, som jeg kender, er blevet brændt«, sagde Svetlana, et albansk øjenvidne til nyhedsbureauet Reuters. Det lokale politi og det statslige nyhedsbureau MIA oplyste, at urolighederne begyndte omkring klokken 20.30 lokal tid. Tidligere onsdag affyrede uidentificerede bevæbnede mænd skud mod Makedoniens præsident, Boris Trajkovskis kontor. Men ifølge embedsmænd kom ingen til skade. Angrebet fandt sted klokken 17.50 lokal tid, da Trajkovski havde et møde med en politisk leder i sit kontor. Gerningsmændene flygtede efter "to gange at have åbnet ild i retning mod bygningen"«, sagde embedsmændene. Hidtil ser det ud til, at det er lykkedes de vestlige lande at forhindre, at den makedonske regering udsender en krigserklæring. Det hed, at erklæringen blot ville forværre situationen, støde de etniske albanere bort og besværliggøre bestræbelserne på at skabe fred. Makedonien erklærede også krig i begyndelsen af maj, efter at otte soldater blev dræbt under oprøreres angreb. Der kræves to tredjedeles flertal i parlamentet for at få vedtaget en sådan erklæring. Oprørerne siger, at de kæmper for medbestemmelsesret for det albanske mindretal, der udgør omkring en tredjedel af Makedoniens befolkning. Men den makedonske regering kalder oprørerne terrorister, der vil ødelægge staten. Antonio Milososki opfordrede onsdag de to største etnisk albanske partier, Albaneres Demokratiske Parti (DPA) og Det Albanske Parti for Demokratisk Fremgang (PDP), til at præcisere, om de støtter regeringen eller oprørerne. DPA og PDP bør fortælle, om de er "på samme side, som dem, der dræber uden barmhjertighed og kæmper for territorium, eller på statens side, som sikrer brede mindretalsrettigheder til etniske albanere i overensstemmelse med internationale normer." Makedonien har haft en national samlingsregering siden krisen i maj, og den består af de fire største partier, heriblandt DPA og PDP. Det er imidlertid ikke lykkedes regeringspartierne at blive enige om en fælles strategi i forhold til de albanske oprørere. »Det er tydeligt, at aggressionen mod Makedonien fortsætter, og det er et spørgsmål, om Makedonien vil blive ved med at være i defensiven eller vil tage skridt til et endeligt sammenstød med terroristerne«, siger Milososki. Han udtrykte også tvivl om, hvorvidt det er muligt for etniske albanere og ikke-albanere "at leve sammen efter alle de forbrydelser, som er blevet begået."