Berlin på fallittens rand

Politiken onsdag: Den tyske hovedstad har længe kæmpet med økonomien, men i disse dage er den på fallittens rand. Årsagen er et helt uventet hul på omkring 25 mia. kr. i den halvstatslige bankkoncern Bankgesellschaft. Berlin, der også er en delstat, var forleden nødt til at kautionere for banken. Dens egenkapital dækker ikke længere, som bankloven kræver, otte procent af udlånet. Regerende borgmester Eberhard Diepgen vil i første omgang låne sig ud af problemerne. Han håber, den kriseramte bank kan sælges senere på året, når kapitalbehovet er gjort endeligt op. Med det nye lån er berlinerne de mest forgældede tyskere. Cirka 80.000 kr. per indbygger når delstatens gæld op på - det dobbelte af landsgennemsnittet. Dårlig prognose Finanssenator Peter Kurth havde i forvejen planlagt at låne cirka 13,8 mia. kr. for at få budgettet for i år til at hænge sammen, og yderligere regnet med at tjene omkring 20 mia. kr. på at sælge ud af arvesølvet, bl.a. bankaktier. Der er ingen reserver. Det nytter heller ikke at håbe på bedre tider. De nyeste prognoser viser, at Berlin i 2004 i forhold til i dag vil få godt seks mia. kr. mindre i indtægter fra skat og delstaternes økonomiske udligningsordning. Berlins finanslov for 2001 er på knap 152 mia. kr., og hullet i Bankgesellschaft svarer til halvdelen af skatteind-tægterne. Den ekstraordinære revision i bankkoncernen, der bl.a. omfatter Berliner Bank og Berliner Sparkasse, er færdig 31. maj, og først da kendes det nøjagtige kapitalbehov. Bankgesellschaft er Tysklands tiendestørste bank og har 15.000 ansatte, hvoraf 3.000 må regne med en fyreseddel som følge af krisen. Sammenbrud Bankens problemer hænger delvis sammen med hovedstadens generelle udvikling. Den har - især via sin kreditforening Berlin Hyp - finansieret i titusindvis af lejligheder og mange store kontorhuse, der nu ikke kan lejes ud. I Berlin Hyp lurer også en større politisk udrensning. Dens tidligere direktør Klaus Landowsky hører til inderkredsen omkring Eberhard Diepgen, og han bevilgede i flere tilfælde rundhåndede byggekreditter til konservative partifæller. Efter Murens fald og især efter beslutningen om at flytte regeringen fra Bonn til Berlin var der en euforisk stemning i den tyske hovedstad. Men det gik ikke som bystyret troede. Berlins industri faldt sammen. I vest fordi den ikke længere blev subventioneret. I øst fordi den ikke var konkurrencedygtig. Indbyggertallet steg de første år efter genforeningen, men så begyndte især børnefamilierne at flytte ud i det grønne. Fænomenet er kendt fra London, Paris og København, men kom fuldstændig bag på Berlins byplanlæggere. Og reformforsøg har ikke haft det nemt. Anført af den regerende borgmester Eberhard Diepgen er Berlins bystyre været sjældent sammenspist og slet ikke indstillet sig på de nye tider. Tilskud Berlins bystyre har, som det plejer, når der er problemer, henvendt sig til forbundsregeringen for at få hjælp i bankkrisen. Efter genforeningen skar Kohl-regeringen nemlig det gamle Vestberlin-tilskud - immervæk 50 mia. kr. per år - væk på fem år, selv om der i det tidligere Østberlin skal rettes op efter 40 år som hovedstad i DDR. Så der er gode argumenter. Finansminister Hans Eichel har i første omgang sagt nej. I ministeriet er stemningen, at Berlins krise er hjemmelavet, og heller ikke den borgerlige opposition er kommet Diepgen til undsætning.