Dødsstraf til bombemænd

Politiken torsdag: To mænd står til dødsstraf, efter at de i mandags blev kendt skyldige i at have myrdet 224 personer, da de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania for tre år siden blev udsat for bombeattentater. Retssagen i New York tegnede et detaljeret billede af de metoder, som verdens mest frygtede terrorbagmand, Osama bin Laden, benytter sig af. To andre mænd blev kendt skyldige i at have deltaget i den sammensværgelse, som den saudiske millionær stod i spidsen for, og som kulminerede med eksplosionerne i Nairobi og Dar es Salaam. I går indledtes en høring, der skal afgøre, om den 24-årige Rashed Daoud Al-'Owhali og den 27-årige Khalfan Khamis Mohamed skal idømmes dødsstraf. Allerede før denne høring opstod der spekulationer om, hvordan det internationale samfund vil reagere, hvis de to mænd henrettes. En domstol i Sydafrika har vurderet, at Mohamed ikke burde have været udleveret til USA uden en garanti for, at han ikke ville blive idømt dødsstraf. Og terroreksperten Peter Bergen, der er ved at skrive en bog om Osama bin Laden, siger: »De fire personer, der er blevet dømt, tilhører de lave lag eller mellemniveauet. Det er de små fisk og ikke lederne«. Efter bombeattentaterne skulle de amerikanske myndigheder ikke rejse langt for at finde Wadih el-Hage, Osama bin Ladens tidligere assistent, der blev kendt skyldig i sammensværgelse og mord. For El-Hage arbejdede på det tidspunkt på et værksted og boede med sin kone og syv børn i et arbejderkvarter i Arlington i Texas. Amerikanske agenter havde overvåget ham i mere end to år i både Nairobi og Texas, ligesom de havde afhørt ham tre gange og aflyttet hans telefon. Alligevel var de ikke i stand til at forhindre bombeattentaterne i Nairobi og Dar es Salaam 7. august 1998. Et år før attentaterne konfiskerede amerikanske og kenyanske agenter bøger, papirer og en bærbar computer i hans hjem og standsede ham samme aften i Nairobis lufthavn. Wadith el-Hage indrømmede dengang, at han kendte bin Laden, men fastholdt, at han kun var involveret i saudierens lovlige aktiviteter, blandt andet et import/eksport-firma og den velgørende organisation Help Africa People. Kunne intet gøre Forbundspolitiet FBI anholdt først Wadith el-Hage fem uger efter attentaterne, da en frafalden bin Laden-medarbejder havde ledt agenterne på sporet af ham. Efterretningstjenesterne CIA og National Security Agency, der aflyttede hans telefon, og FBI, der afhørte ham, kunne ikke gøre noget tidligere, fordi han og medlemmer af Osama bin Ladens al Qaeda-organisation anvendte kodeord, pseudonymer og talte sammen i kryptiske vendinger, fortæller kilder i efterretningstjenesten. »Wadith el-Hage har fungeret som stråmand for bin Ladens organisationer i årevis«, sagde anklager Patrick Fitzgerald under et retsmøde, hvor Wadith el-Hage fik afslag på sin begæring om løsladelse mod kaution. »Hans rolle er at oprette forbindelselseslinier, formidle kodet korrespondance, overføre penge og udsende falske oplysninger. Han har selv indrømmet, at han blev udvalgt af bin Laden, fordi han havde amerikansk pas og kunne rejse frit omkring«. Frank Ciluffo, antiterror-ekspert ved Center for Strategic and International Studies i Washington D.C., sagde efter retsmødet i mandags: »Selv om vi har en mistanke og holder en bestemt person under overvågning, så betyder det ikke, at vi kommer i besiddelse af konkrete oplysninger, der kan advare os om et forestående terrorangreb. Hvordan skal vi blive bedre til at filtrere det væsentlige fra det uvæsentlige, når vi modtager hundreder af advarsler hver uge? Det er langt nemmere at være bagklog. Han kunne jo have fornemmet, at han var under overvågning, og derfor udsendt forkerte oplysninger eller bevidst vildledt agenterne«. »Al-Qaeda er ikke nogen stramt hierarkisk opbygget organisation. Ud over den øverste leder er organisationen ret løs. Man vælter ikke hele strukturen ved at pille et enkelt led ud«. USA har i de seneste fem år overvejet at gennemføre et kommandoraid for at pågribe den 43-årige Osama bin Laden, der menes at have arvet over to milliarder kroner. Hans erklærede mål er at tvinge de 6.000 amerikanske soldater i Saudi-Arabien ud af landet, hvor to af islams helligste steder ligger. FBI har sat ham på listen over de mest eftersøgte personer og tilbyder over 40 millioner kroner for oplysninger, der fører til en domfældelse af ham. Desuden har USA indført sanktioner over for Afghanistan, der giver Osama bin Laden husly. Saudieren mistænkes også for at stå bag angrebet på den amerikanske flådes skib USS Cole i Yemen, der kostede 17 amerikanske flådefolk livet i oktober sidste år. Talebanstyret i Afghanistan siger, at USA ikke har beviser mod Osama bin Laden, og at han ikke vil blive udleveret til retsforfølgelse i et ikkemuslimsk land.