Politiken fredag: Sveriges bedste gymnasieskoler ligger ikke i hjertet af Stockholm. Sveriges ypperste gymnasier drives derimod af storvirksomhederne SKF og Volvo. Dette er det uventede resultat af en ny målemetode til at bestemme skolers kvalitet. Måling på fremgang De 'fine' gymnasier i Stockholm klarer sig ikke så godt i konkurrencen, i det øjeblik man måler på elevernes fremgang i stedet for på de karakterer, de fik i studentereksamen. Det betyder populært sagt, at erhvervslivets gymnasier giver deres elever et større fagligt løft end de gamle 'kvalitetsskoler'. »Dette er nytænkning, som helt forandrer rangordningerne mellem skoler«, siger forskeren Lennart Grosin. Netop nu afslutter titusinder af svenske elever deres skolegang med en studentereksamen. Som i Danmark fejrer de, at de er gået ud af gymnasiet og blevet studenter med fester, kører rundt i byen i åbne veteranbusser eller på løvsmykkede ladvogne med hvid studenterhue på hovedet. Samtidig har det svenske finansministerium altså offentliggjort denne måling, hvor man for første gang har kunnet sammenligne traditionelle teoretiske gymnasier og de nye erhvervsrettede gymnasielinier. SKF klarer sig bedst Kuglelejevirksomheden SKFs tekniske gymnasium i Göteborg og Volvogymnasiet i Skövde klarer sig bedst. Blandt de tolv bedste findes kun en enkelt skole i Stockholm. Sammenligninger mellem forskellige skoler er ikke usædvanlige i Sverige - og heller ikke ukontroversielle. Det særlige ved denne undersøgelse er, at man nu har sammenlignet, hvad skolerne rent faktisk har gjort for eleverne i stedet for udelukkende at sammenligne slutkarakterer eller elevernes resultater i centrale prøver. Metoden giver skoler fra mindre velhavende kvarterer en chance for at få en bedre placering, også selv om elevernes karakterer her skulle være dårligere end i prestigeskolerne. Problemet ved sidstnævnte er ifølge forskerne, at de typisk bare gelejder allerede dygtige elever igennem tre års skolegang, uden at de gør synderlige fremskridt. De skoler, der har et tydeligt defineret pædagogisk lederskab får de bedste resultater, idet man her kontrollerer, at eleverne faktisk når deres målsætninger og følger skolens regler. Stor frihed I Sverige har kommunerne hovedansvaret for skolevirksomhed, og de enkelte skoler har stor frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde, mens rigsdag og regering har indflydelse på, hvilke mål, som gælder. De fælles målsætninger skal give alle elever i hele landet adgang til en ligeværdig uddannelse. Målingerne skal vise om den enkelte skole lever op til opgaven om at give eleverne en lige så god undervisning som andre skoler. Interessen for de kvantitative indikatorer som metode til at følge op på skolens indsats, er taget til over de sidste ti år, men i Sverige har der hidtil ikke eksisteret nogen regelmæssig publicering af resultaterne på skoleniveau på landsplan. I den aktuelle rapport placerer de kommunale skoler sig ikke just i toppen, og det kan animere en allerede brandhed debat. Hvilke konklusioner, regeringen drager af den nye rapport, er for tidligt at sige. Ingen ansvarlige ministre har endnu kommenteret den.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























