Politiken onsdag: Det iranske nyhedsbureau, IRNA, oplyste i går, at »en iraner, der er dømt for spionage for CIA og smugling af hemmeligstemplet materiale til udlandet blev hængt i Teherans Evin-fængsel søndag«. Dermed har flere års uvished om den tidligere officer i Irans luftvåben Mohammad-Reza Pedrams skæbne for familien i Californien fået en tragisk afslutning. Pedrams familie i Teheran havde for nylig fået besked på at holde sig klar til at besøge ham »for at sige farvel«, men familien i Californien havde ikke fået at vide, om det var sket, før en iransk radiostation i USA i går bragte nyheden om dødsdommens eksekvering. Ifølge IRNA tilstod Pedram, at have »handlet imod Irans islamiske regime i ti år (1986-1996). I 1986 flygtede han fra landet og blev hyret af CIA, men han blev arresteret ti år senere, da han ankom med fly til Teheran med et falsk pas«, skriver IRNA. Den 54-årige Pedram forlod ganske rigtigt Iran med sin familie i 1985, men vendte tilbage med sit eget pas for at besøge sin syge far, efter at daværende præsident Hashemi Rafsanjani personligt havde givet ham amnesti. Rafsanjani var året før begyndt at invitere iranere i eksil tilbage med garanti for, at de ikke ville blive retsforfulgt eller på anden måde lide overlast. Ved ankomsten til Teherans lufthavn blev Pedram imidlertid arresteret og ført til byens berygtede Evin-fængsel. Her blev han ifølge familien udsat for grov tortur for at få ham til at tilstå at have spioneret for USA, Israel og Irak. Han blev siden dømt til døden af den øverste militærdomstol. Hans virkelige forbrydelse var ifølge iranske reformkilder, at han efterforskede korruption i form af, at mange officerer tog personlig provision i forbindelse med handel med militærudstyr. Det fik Pedram beviser for, mens han var ansvarlig for køb af reservedele til militært kommunikationsudstyr under krigen mellem Iran og Irak (1980-1988), indtil han hoppede af. En lignende skæbne som Pedrams har overgået mange andre som Siavash Bayani, der også flygtede med sin familie til USA, hvor han søgte politisk asyl i 1984. Han havde været oberst i flyvevåbnet og havde fået iranske udmærkelser for sin ledelse af luftangreb, som han selv deltog i mod Irak frem til sin afhopning. Bayani vendte ligeledes tilbage efter personlig amnesti fra Rafsanjani i 1996, men blev arresteret to uger efter, siden dødsdømt og henrettet i Evin-fængslet i 1997. Ifølge IRNAs telegrammer dengang havde også Bayani tilstået spionage »for den store satan Amerika«. Bayanis kone afviste pure, at Bayani var sendt tilbage til Iran for CIA, lige som Pedrams familie pure har afvist, at han skulle have arbejdet for CIA. Den rette lære En appeldomstol i Teheran reddede forleden den iranske reformpræst Hassan Yousefi-Eshkevaris liv, da den omstødte en dødsdom fra præsteskabets særlige domstol for »frafald« fra den rette lære. Eshkevari har forsvaret oppositionelle kræfter og talt højlydt for pluralisme i Iran. Omstødelsen af hans dødsdom ses som udtryk for brydninger internt i det iranske retsapparat. Ifølge iranske reformtilhængere har præsident Mohammad Khatamis kamp for reformering af retsapparatet båret visse frugter i appeldomstole. Det hidtil mest overraskende eksempel var, da en appeldomstol i Teheran i sidste uge reducerede den bedst kendte politiske fange Akbar Ganjis dom på 10 års fængsel efterfulgt af 5 års intern forvisning til et halvt års fængsel. Dødsdommen over Mohammad-Reza Pedram kunne en civil appeldomstol ikke omstøde, da den er afsagt af en militærdomstol. Irans højesteret stadfæstede i stedet hans dødsdom. Til det siger en iransk reformtilhænger: »Præsteskabet slår, som vi siger her i Iran, folk ihjel, som slagtede de får«. Iran går til præsidentvalg 8. juni, hvor den reformorienterede Khatami ventes genvalgt. Han skal som betingelse for genopstilling have krævet reformer i retsapparatet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























