EU bejler til russisk energi

Politiken torsdag: I hvert fald én dansker vil meget nøje studere, hvad EU og Rusland når frem til, når de på dagens topmøde diskuterer energipolitik. Han hedder Henning Christophersen, er konsulent med base i Bruxelles og kendt som tidligere minister og EU-kommissær. Henning Christophersen støtter varmt Prodi-Putin-initiativet, hvori Rusland og EU spinder sig ind i et stadig tættere net af energitjenester. »Det handler om forsyningssikkerhed«, fastslår Henning Christophersen, der er formand for den internationale Energichartertraktat og stadig har tæt kontakt til EUs top. Henning Christophersen mener, at Rusland er vigtig for EU af en række grunde. Det sikkerhedspolitiske er åbenlyst, og det energimæssige bliver stadig mere påtrængende. Kraftværker i Europa går i disse år over til at fyre med naturgas, og kun Rusland, Norge og Algeriet - der har det til fælles, at de ikke er med i EU - har på længere sigt den gas, der skal til for at holde europæerne ved el og varme. Rusland har også, til uro for de grønne organisationer, mulighed for eksport af el i rigt mål fra usikre a-kraftværker og fra ineffektive kulværker. Henning Christophersen påpeger, at Putin-Prodi-initiativet er en videreudvikling af ideen fra energicharteret, der opstod for knap ti år siden ud fra spørgsmålet om, hvad de vestlige lande skulle stille op efter Sovjetunionens sammenbrud. Blandt andre briterne var imod kraftige økonomiske donationer til den gamle stormagt, så Holland lancerede og fik støtte til et forslag om gensidigt samarbejde med energi og teknologi som omdrejningspunkter. USA vil ikke med Det europæiske energicharter blev født, og det har siden bredt sig til store dele af verden. 51 nationer har godkendt traktaten, og flere er på vej. USA står udenfor, blandt andet fordi supermagten foretrækker aftaler med enkeltlande og ikke ønsker at afgive suverænitet. »Rusland og Japan har ikke ratificeret, men de anvender traktaten«, siger Henning Christophersen, der forventer, at Rusland officielt træder ind i fællesskabet inden charterets tiårsdag den 17. december. Også Kina og Iran har vist interesse, så ligesom med FNs klimaprotokol fra Kyoto tegner der sig et billede af et USA i selvvalgt isolation. Energicharteret udstikker regler for handel med olie, naturgas og el, beskytter investeringer, fremmer energieffektive løsninger og opstiller regler for transit af energi. Henning Christophersen påpeger, at ikke mindst spørgsmålet om transit er blevet vigtigt. Mens det var relativt let at få sovjetisk gas igennem til Vesteuropa, er det sværere at få russisk gas frem via for eksempel Ukraine, der bliver beskyldt for at hugge en del af gassen. »De gamle transmissionssystemer hænger ikke længere sammen«, siger Henning Christophersen og påpeger, at energicharteret kan yde hjælp i forhold til fælles definitioner af ledig transitkapacitet, regler for hvem der må lade gas og el transportere, og regler for, hvad det koster at få en ladning energi igennem et rør eller et kabel. Særligt svært har det været at få opstillet regler for løsning af konflikter, for det betyder tab af national suverænitet.