Strøm af israelske angreb

Politiken tirsdag: Den israelske hær har indledt en række hurtige, voldsomme og i nogle tilfælde dødelige aktioner inde i de områder, der kontrolleres af Yassir Arafats palæstinensiske selvstyre. Fra de vestlige lande lyder der stort set ingen protester over israelernes adfærd. På initiativ af lokale officerer er israelske soldater, pansrede bulldozere og kampvogne i de seneste uger trængt ind i de palæstinensisk kontrollerede områder så mange gange, at det efterhånden er blevet et fast indslag i konflikten. Indtil for nylig blev den slags aktioner betragtet som militært og politisk hasarderede. Godkendt af Sharon Indfaldene over grænsen til de palæstinensiske områder er godkendt af Israels nye ministerpræsident, Ariel Sharon, der gentagne gange har lovet at nedkæmpe den palæstinensiske opstand og genoprette sikkerheden i Israel. Hidtil er det ikke lykkedes ham at opfylde løfterne. Soldaterne rykker normalt ind som svar på mortérbeskydning fra de palæstinensiske områder i Gaza. Aktionerne er kortvarige og har et begrænset omfang. Soldaterne bevæger sig sjældent længere end nogle hundrede meter ind i de palæstinensiske områder, hvor de ødelægger plantager og bygninger. Som regel trækker de sig tilbage inden for få timer. Palæstinenserne opfatter aktionerne som en uhyrlig optrapning af konflikten, der er ved at løbe løbsk. »Israelerne foretager den slags indfald hver dag. Hensigten med aktionerne er ikke kun at udviske grænserne, men også at sløre udsigten til fred«, siger Nabil Shaath, der er højt placeret i det palæstinensiske selvstyre. Nogle højtstående israelske officerer havde anbefalet mere vidtgående tiltag, for eksempel endnu en langvarig besættelse af de palæstinensisk kontrollerede områder. Sharon har afvist disse forslag til fordel for de lynaktioner ind i palæstinensisk territorium, der efterhånden er blevet rutine. Vækker ikke opsigt Aktionerne har ikke delt den normalt så diskussionslystne israelske befolkning, der for tiden snakker mere om basketball-landsholdets sejrsrække ved EM. Mere overraskende er det måske, at aktionerne stort set ikke er blevet bemærket i Vesten, heller ikke i de europæiske lande, der ofte sympatiserer med palæstinenserne. I USA protesterede præsident George W. Bush' regering over det første af angrebene 16. april. Dengang rykkede israelske styrker næsten to kilometer ind i det palæstinensisk kontrollerede område i Gaza og jævnede militære stillinger, en skole og snesevis af træer med jorden og så ud til at belave sig på at blive i området i længere tid. Efter en skarp udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, hvori han blandt andet talte om »overdreven og proportionsløs« magtanvendelse, trak israelerne sig tilbage. Siden har det amerikanske udenrigsministerium dog ikke kommenteret angrebene, der er indledt og afsluttet inden for få timer - som regel mens det er nat i USA, og det officielle Washington sover. Snigmord Lynaktionerne er blot den seneste optrapning af konflikten, som rykvis er blevet mere intensiv, siden den brød ud i september sidste år. De er blevet en del af den vifte af metoder, som israelerne bruger for at bekæmpe opstanden, og som også omfatter snigmord på palæstinensiske soldater, skud mod demonstrerende palæstinensiske teenagere og hemmelige missioner bag palæstinensernes linier. Trods adskillige israelske lynaktioner i de seneste uger - palæstinenserne siger, at der har været mindst 25, mens israelerne taler om cirka 10 - fortsætter den palæstinensiske mortérbeskydning af israelske mål i og om omkring Gaza. De palæstinensiske snigskytter er også fortsat aktive. Israel: Defensive aktioner Talsmænd for den israelske hær siger, at lynangrebene og andre militære aktioner finder sted i begrænset omfang, og at de egentlig er af defensiv karakter, fordi de har til hensigt at bremse den palæstinensiske beskydning fra bestemte steder. Men civile kilder i den israelske regering ser dog et mere overordnet mål med aktionerne og anfører, at strategien giver de lokale officerer større fleksibilitet over for den uberegnelige fjende. »Det sætter palæstinenserne under et konstant pres, så de hele tiden må flygte. Vores grundlæggende strategi er at holde dem beskæftiget med at gætte på, hvad vi vil foretage os, og sikre, at de bruger mere tid på at forsvare sig over for den israelske hærs konstante angreb«, siger Raanan Gissin, der er rådgiver for Ariel Sharon. Palæstinenserne mener, at de israelske angreb er et led i en bevidst israelsk optrapning. Ifølge Nabil Shaath er det Sharons politik »at optrappe og tvinge palæstinenserne til at overgive sig (.)som om palæstinenserne var en oprørsk provins under staten Israel«. Øget beskydning Lynaktionerne er faldet sammen med øget palæstinensisk mortérbeskydning fra Gaza-striben mod såvel jødiske bosættelser i Gaza som områder inde i selve Israel. Ifølge den israelske hær har der været 150 af den slags mortérangreb, siden opstanden brød ud sidste efterår, heraf mange dette forår. Mortérangrebene har kvæstet nogle israelere, men de har generelt været upræcise. Ikke desto mindre har den israelske hær reageret skarpt på angrebene. Frygt for mere vold Iagttagere fra begge lejre i konflikten siger, at der er al mulig grund til at vente mere vold, særligt i de kommende dage. I dag markerer palæstinenserne årsdagen for det, de kalder al-naqba - det betyder 'katastrofen' på arabisk og henviser til Israels uafhængighedskrig i 1948, da flere hundredtusinde palæstinensere flygtede eller blev fordrevet fra deres hjem. De fleste af dem er aldrig vendt tilbage.