EU-skygger over Sloveniens succes

Politiken fredag: EU-udvidelsen går for langsomt med stor fare for yderligere forhaling, mener Sloveniens udenrigsminister Dimitrij Rupel. Slovenien er blandt de ansøgerlande, der er længst i optagelsesforhandlingerne og har som det første afsluttet det vanskelige miljøkapitel. Rupel er på besøg i København, »fordi Danmark med sit kommende formandsskab i EU vil spille en afgørende rolle i slutfasen. Vi håber, at der kan skrives under på vores optagelse i København i december 2002«, siger han, men frygter, at »der i sidste øjeblik opstår problemer ikke med Slovenien men med andre ansøgere, så det skydes yderligere ud«. Det er især problemerne imellem EU og Polen om landbruget, som han ser som den store sky på himlen. Slovenien har ifølge Rupel ingen problemer med landbruget og behøver ikke at vente på afklaring om subsidier, som kan betyde en udskydelse til 2006, når den nuværende EU budgetperiode udløber. »Vi har det dårligt med den opfattelse, at udvidelse ikke kan ske uden den største ansøger«, siger han. Slovenien er langt med tilpasning til EU og har ændret forfatningen, så EU- borgere kan købe fast ejendom og jord i Slovenien. »På det punkt er vi nu mere liberale end Danmark«. Men så kommer Østrig og Tyskland og kræver lange overgangsordninger, før arbejdskraftens frie bevægelighed. »Vores borgere forstår ikke, at nye restriktioner opfindes midt i forløbet«, siger udenrigsministeren. Slovenien finder det »helt urimeligt«, at det skal være offer for nogle EU landes frygt for øget indvandring, når det ikke kan ventes fra Slovenien, der oplever større indvandring til Slovenien fra Østrig end omvendt. »Lande med det problem må ordne det indbyrdes og ikke inddrage os«, siger Rupel. Opbakningen til EU-medlemsskab er faldet blandt slovenerne til under 50 procent, men Rupel siger, at »det går op og ned« og ser ingen fare for et nej ved en slovensk folkeafstemning, som kunne blive tilfældet, hvis Estland stemte om spørgsmålet nu. I Slovenien svækkes EU-entusiasmen, bl.a. fordi de populære toldfri grænsebutikker 1. juni lukkes som led i EU-tilpasningen. Blandt problemerne med EU-medlemsskabet er også de strenge krav om grænserestriktioner, der truer det øgede samarbejde med den sydlige nabo Kroatien, som Slovenien derfor håber snarligt følger efter ind i EU. Koordinator for Stabilitetspagten for Sydøsteuropa, Bodo Hombach sagde for nylig, at Slovenien »ikke er del af problemerne på Balkan, men en del af løsningen«. Hvordan kan Slovenien konkret udfylde den rolle? »Vores bidrag er mere beskedent end andre, men vi har været aktive i SFOR og KFOR, den internationale fond for minerydning og vi opfordrer indtrængende vore albanske venner i Kosovo og Makedonien til politisk i stedet for militær handling. Slovenien kan tjene som model, men vi koncentrerer os mest om tilpasningen til EU«, siger Rupel fra Balkanlandet, der helst ikke ser sig som et sådant. Rupel understreger, at Slovenien nu er kommet på samme økonomiske niveau som EU-landene Grækenland og Portugal og haler hurtigt ind på også de rigere. Slovenien har stadig en del udeståender med naboen Kroatien som om dragning af søgrænsen i Adriaterhavet. »Det skal løses inden juni, ellers må der international voldgift til«. Står det i vejen for EU-medlemsskabet? »Nej, men vi kan ikke blive ved«. (((En langvarig konflikt om det slovensk-kroatiske atomkraftværk Krsko vil Slovenien måske også søge international mægling om. »Problemerne er opstået, fordi Kroatien ikke har betalt for sit elektricitetsforbrug, så leverancerne er afbrudt«. Det største problem er imidlertid et krav på 300 mio. D-mark fra indehavere af udenlandske konti i Ljubljanska Bankas afdeling i Kroatien tilbage fra det gamle Jugoslaviens tid. Ifølge de daværende regler endte den udenlandske valuta i nationalbanken i Beograd og ikke i Slovenien, der derfor mener at kravet skal rejses i bodelingen imellem de daværende jugoslaviske republikker. »Men det handler jo om, at man forsøger at plukke os, fordi Slovenien er det eneste solvente af landene i bodelingen«.))) 25. juni fejrer Slovenien tiåret som det første selvstændige land af de tidligere jugoslaviske republikker. Efter ti dages krig med Milosevic' jugoslaviske styrker var selvstændigheden en realitet. Rupel var som en af selvstændighedens forkæmpere landets første udenrigsminister frem til 1993 og tilbage på posten fra sidste år. Har I noget at fortryde i den ti års uafhængighedshistorie? »Nej, hvorfor? Slovenien er jo en succeshistorie. Men jeg beklager, at det ikke lykkedes os at skabe enighed med det øvrige Jugoslavien trods vores ihærdige forsøg. Jugoslavien kunne stadig have bestået, men Milosevic ønskede et kommunistisk Jugoslavien«.