USA stemt ud af FN-kommission

Politiken lørdag: USA har mistet sin plads i FNs Menneskerettighedskommission for første gang siden 1947, da kommissionen blev oprettet. Flere diplomater siger, at resultatet af afstemningen i torsdags er et tegn på international irritation over den amerikanske regerings holdninger til især drivhusgasser, missilforsvar og aids-medicin. De 54 medlemmer af FNs Økonomiske og Sociale Råd stemte om 14 ledige pladser i menneskerettighedskommissionen, herunder tre mandater, der var øremærket til vestlige nationer. En højtstående amerikansk repræsentant siger, at USAs regering på forhånd havde fået skriftligt tilsagn om støtte fra 41 lande. Men kun 29 delegerede stemte på USA i den hemmelige afstemning, der blev vundet af Frankrig med 52 stemmer, efterfulgt af Østrig med 41 stemmer og Sverige med 32. »Det er klart, at vi er meget skuffede«, sagde James Cunningham, USAs fungerende FN-ambassadør. »Vi havde et stærkt ønske om at være repræsenteret i den komité«. Prestigetab Kommissionen, der normalt mødes i Geneve, anbefaler tiltag, der skal sikre menneskerettigheder rundt om i verden, registrerer overtrædelser og fremsætter kritik af lande, som tilsidesætter grundlæggende rettigheder. Meget af kommissionens arbejde har først og fremmest symbolsk betydning, men afstemningen er alligevel et prestigetab for USA og endnu et signal om, at den amerikanske regering under George W. Bush er ved at miste indflydelse hos sine traditionelle allierede. USA havde i kulissen forsøgt at overtale Østrig eller Sverige til at trække sig som kandidater. Men på et møde mellem EU-ambassadørerne i FN i sidste måned gjorde Frankrig, Østrig og Sverige det klart, at de ikke ville trække sig. Flere diplomater siger, at Cuba og Kina, der begge har været genstand for resolutioner støttet af USA, har ført en aggressiv kampagne mod amerikanernes kandidatur. »Vi foretrækker dialog. Det gør USA ikke«, sagde Kinas FN-ambassadør, Wang Yingfan, efter afstemningen. »De foretrækker konfrontation. Jeg håber, at det er vores sidste af slagsen her i Geneve«. Modstand Men også lande, der betragter USA som foregangsland på menneskerettighedsområdet, er irriterede over amerikanernes holdninger i en række af kommissionens afstemninger på det seneste: USA kunne for eksempel ikke støtte et forslag om at give fattige lande aids-medicin på særligt gunstige vilkår og ville heller ikke tilslutte sig erklæringen om 'alles ret til mad'. »Modstanden mod USA var tydelig«, sagde det republikanske kongresmedlem Christopher H. Smith, der besøgte kommissionens hovedkvarter i Schweiz i sidste måned. »Man ville hellere kigge den anden vej end at forholde sig menneskerettigheder i Kina«, sagde Smith. En vestlig diplomat sagde, at »det er en almindelig opfattelse, at USA ønsker at gå enegang«, selv om den amerikanske præsident Bush har forsikret, at han vil rådføre sig med sine allierede i spørgsmålene om missilforsvar, drivhuseffekten og internationale konflikter fra Balkan til Irak. De europæiske allierede har protesteret over Bush-regeringens beslutning om at forkaste Kyoto-traktaten, der har til hensigt at begrænse udledningen af drivhusgasser. Andre er utilfredse med den amerikanske regerings planer om at skrotte eller omskrive den såkaldte ABM-traktat fra 1972, der forbyder opstillingen af nationale missilforsvar. USAs modstand mod at oprette en international strafferetsdomstol, der især skulle dømme forbrydelser mod menneskeheden, falder heller ikke i god jord i det internationale samfund. Samtidig er de lande, der beskyldes for at krænke menneskerettighederne, ikke glade for at blive kritiseret af netop USA. De er yderst interesserede i at blive medlemmer af menneskerettighedskommissionen, så de kan forsvare sig mod beskyldningerne. I godt selskab Blandt de lande, der forleden blev valgt til kommissionen for en treårig periode, var Sudan, som af uafhængige menneskerettighedsgrupper beskyldes for slaveri og andre grove krænkelser af borgernes politiske og religiøse rettigheder. Blandt de øvrige lande, der blev valgt, var Bahrain, Sydkorea og Pakistan fra den asiatiske gruppe; Kroatien og Armenien fra den østeuropæiske gruppe; Chile og Mexico fra den latinamerikanske gruppe; og Sierra Leone, Togo og Uganda fra den afrikanske gruppe. Andre diplomater påpeger, at det også har skadet USAs kandidatur, at regeringen ikke har udpeget en permanent efterfølger til Richard Holbrooke som amerikansk FN-ambassadør. USAs udenrigsminister, Colin Powell, har lovet »stærk støtte« til FN, men Det Hvide Hus har endnu ikke formelt udnævnt sin kandidat til ambassadørposten, John D. Negroponte. Og Repræsentanternes Hus har på ingen måde forhastet sig med at godkende betalingen af de knap fem milliarder kroner, som USA stadig skylder FN. Europæisk solidaritet Cunningham, den fungerende FN-ambassadør, sagde, at han ikke ville kaste sig ud i spekulationer om årsagen til USAs nederlag. En højtstående kilde i den amerikanske regering tror dog ikke, at de europæiske lande vragede USA på grund af utilfredshed med præsident Bush og hans folk. Han mener snarere, at det var intern europæisk solidaritet, der fik USAs allierede i Europa til at pege på Frankrig, Østrig og Sverige. Regeringskilden tilføjer, at USAs kandidatur også blev svækket, fordi amerikanerne af princip ikke vil være med til at bytte stemmer. Han understreger, at USA fortsat vil presse kommissionen til at kritisere lande, fra Cuba til Kina, der krænker menneskerettighederne. »Jeg tror ikke, at det her vil ændre ret meget«, siger regeringskilden. Formanden for det udenrigspolitiske udvalg i Repræsentanternes Hus, republikaneren Henry J. Hyde, siger, at afstemningsresultatet »kan få den utilsigtede virkning, at menneskerettighedskommissionen bliver reduceret til endnu en ligegyldig international organisation«.