Europa bør vise vejen til bekæmpelse af fattigdom

Politiken tirsdag: Den rige verden skal øge sin bistand til den fattige verden markant og åbne sine markeder, hvis de mål for reduktion af fattigdom og øget velfærd inden år 2015, som FN satte sig på sidste års millenium-topmøde, skal nås. Det fremgår af Verdensbankens seneste rapport om verdens udvikling, World Development Indicators (WDI). »De rige lande må gå meget længere, når det gælder handel og bistand. Rige landes handelsbarrierer koster fattige lande mindst 100 mia. dollar (840 mia. kr.) om året. Hvis hjælpen fra rige lande kom op på 0,7 procent af BNP, ville det betyde et tilskud på 100 mia. dollar«, sagde Verdensbankens cheføkonom, Nicholas Stern, ved præsentationen af rapporten søndag. 200 mia. dollar om året kan hurtigt komme verdens fattigste til gode uden store afsavn i den rige verden, mener Stern, der også langer ud efter de riges subsidier til egne landmænd. »Landbrugssubsidier i rige lande koster 300 mia. dollar om året. Det samme som hele Afrikas bruttonationalprodukt. Hvis de ressourcer blevet tildelt andre steder, tror jeg, at det kunne gavne både rige og fattige lande. Jeg tror ikke, at subsidierne bidrager til megen økonomisk effektivitet eller velfærd i de rige lande«. Nærige amerikanere Ifølge WDI lever kun Danmark, Holland, Norge og Sverige op til det af FN udstukne mål for udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNP. Gennemsnitligt er bistanden på under en kvart procent og faldende. USA er blandt de nærigste med kun 0,1 pct. Nicholas Stern skriver i et debatindlæg: »Danmark leder med sin bistand på 1,06 pct. af BNP i 2000 listen af donorer, der har nået de 0,7 pct., og de er alle europæiske. Europa kan lede vejen i dagens udfordring nummer et: at intensivere kampen imod fattigdom«. Udvandrere fra udviklingslandene bidrager faktisk med omtrent det samme som rige landes bistand. I 1999 sendte gæstearbejdere i rige lande omkring 50 mia. dollar hjem til udviklingslande, lig med årets samlede bistand. Ifølge rapporten er der samlet sket fremskridt mod målet om at halvere det antal verdensborgere, der må leve for under 1 dollar om dagen, inden 2015. Det er 1,2 milliarder af verdens 6 milliarder mennesker. I 1990, som fattigdomstallet ifølge målet skal halveres i forhold til, var tallet 1,3 milliarder. Fremskridt i Asien Det er økonomisk vækst i Kina og Indien, der primært har bidraget til at forbedre den globale statistik. Det østlige Asien og Stillehavsområdet viser samlet størst fremgang med et fald på 42 procent i antallet af mennesker i ekstrem fattigdom i 1990erne. Dårligst er det gået i Afrika syd for Sahara, hvor antallet af ekstremt fattige steg med 40 procent i samme periode. Ifølge Stern giver de næste ti år verden »en sjældent god mulighed for at gøre indhug i fattigdom«, på grund af bedre styring i mange udviklingslande, og fordi »vi i de sidste 15 år har fået en meget bedre forståelse for, hvad der skaber udvikling, og hvad der gør indhug i fattigdom«. I de kommende ti år forudser Verdensbanken styrkelse af tendensen til større vækstrater i udviklingslande end i industrialiserede lande. »Det er en reel mulighed nu, at vi kan løfte hundreder af millioner ud af fattigdom i de næste 10-15 år, hvis vi handler sammen frem til år 2015«, mener Verdensbankens cheføkonom. Blandt rapportens deprimerende tal er, at omkring 10 millioner børn dør, før de bliver fem år, hovedsagelig af sygdomme, der kan kureres. 113 millioner børn får ingen skolegang, og en halv million gravide kvinder dør årligt af lette komplikationer, der kan behandles.