Vold og tåregas i Filippinerne

Politiken onsdag: Der er indført undtagelsestilstand i Filippinerne efter voldsomme sammenstød mellem politiet og tilhængere af den afsatte præsident Joseph Estrada. Hovedstaden Manila lignede i går en slagmark, da 20.000-40.000 Estrada-tilhængere forsøgte at bryde gennem politiets afspærring rundt om præsidentpaladset. Politiet brugte tåregas mod menneskemængden og affyrede advarselsskud. Samtidig demonstrerede Estradas modstandere, tilhængerne af den nye præsident, Gloria Arroyo, og situationen i Manila beskrives som kaotisk. Mindst 3 personer er blevet dræbt, og mere end 60 såret under sammenstødene. 20 af de kvæstede oplyses at være politifolk. Myndighederne har udstedt arrestordre på flere af Estradas mest indflydelsesrige tilhængere, mens andre har fået forbud mod at forlade landet Stak 700 mio. til sig Urolighederne begyndte, efter at Estrada for en uge siden blev anholdt. Da blev det klart, at han vil blive stillet for retten for at have plyndret statskassen for næsten 700 mio. kr. gennem sine 31 måneder ved magten. Estrada blev tvunget til at gå af i januar efter omfattende demonstrationer mod hans lyssky aktiviteter, som landets kritiske presse havde gravet frem. Vicepræsident Arroyo overtog så magten, men de færreste troede dengang på, at Filippinernes korrupte retssystem ville turde at anholde Estrada og stille ham for retten. Det skete altså alligevel, og nyheden blev modtaget med begejstring hos Estradas modstandere. »Det viser, at ingen, ikke engang en tidligere præsident, er hævet over loven i vores land«, sagde præsident Arroyos personlige talsmand, Rigoberto Tiglao. Demonstrationerne i Manila for og imod Estrada afspejler på sin egen måde de skarpe modsætninger mellem rige og fattige i det filippinske samfund. Da den tidligere filmstjerne blev valgt i maj 1998, havde han et større flertal bag sig end nogen anden filippinsk præsident før ham. Mange kunne ikke adskille ham fra de roller, han spillede - han var altid 'underdog' i sine film. Hans kælenavn er 'Erap', filippinsk slang for 'ven', og læser man det bagfra, altså 'pare', betyder det 'bror'. Mand af folket Han blev betragtet som 'en mand af folket', og mange fattige beundrede ham. Selv nu hænger dette omdømme ved. Da hans tilhængere marcherede mod præsidentpaladset i Manila, lød det fra en af Estradas sønner: »Vi skal vise de herskende klasser, at vi, filippinerne, har ret til herske selv«. Modstanden mod Estrada er altid først og fremmest kommet fra eliten: religiøse, der betragtede ham som umoralsk; erhvervsfolk, der frygtede, at han skræmte udenlandske investorer bort med sin uortodokse ledelsesstil; og de veluddannede filippinere, der mente, at han var en skamplet på Filippinernes omdømme i udlandet. Og de hævdede, at han bestemt ikke var nogen 'jævn mand'. Den filippinske journalist Sheila Coronel, som var den første, der dokumenterede omfanget af præsidentens personlige formue, fortæller, at han frem til sin anholdelse var overhoved for mindst fire husholdninger i Manila med mindst elleve børn, en hustru og seks elskerinder. I et af hjemmene var der swimmingpool med ægte strandsand og bølgemaskine. Et andet hus var opført på en 5.000 kvadratmeter stor grund, hvilket gav plads til et miniteater, gymnastiksal, sauna og fire køkkener. De afsløringer, der førte til Estradas fald, har i vid udstrækning punkteret myten om hans folkelighed - men altså ikke helt, hvis man skal dømme efter de seneste demonstrationer til støtte for ham i Manila. Erhvervslivets penge Han har også tilhængere, som næppe går på gaden for at støtte ham: politifolk, soldater og de forretningsfolk, der tjente styrtende i hans embedsperiode. Onde tunger i Manila hævder, at det er disse erhvervsfolks penge, der står bag urolighederne snarere end en reel folkestemning, der støtter Estrada. »Hvis Estrada kan anholdes, så er de heller ikke i sikkerhed«, siger en kilde i Manila. Sandheden ligger formentlig et sted midt imellem: Estrada nyder en vis folkelig opbakning, men andre kræfter kan have udnyttet den for at redde deres eget skind. Den aktuelle krise er den hidtil alvorligste i Arroyos første hundrede dage som landets præsident, og mange er blevet overrasket over hendes hårde kurs. Da der i weekenden verserede kuprygter i Manila, lovede hun at »knuse« dem, der truede roen i landet. I går tog hun tilsyneladende situationen med ophøjet ro, da hun afslappet gik rundt og gav hånd til de officerer og journalister, der havde samlet sig uden for præsidentpaladset. Nødretslove De fleste militærfolk er sandsynligvis loyale over for Arroyo, og hun har også opbakning fra kardinal Jaime Sin, den vigtigste person inden for landets magtfulde katolske kirke. De nye nødretslove giver Arroyo beføjelse til at sætte militæret ind for at genoprette roen. Arroyos største udfordring er dog ikke så meget selve demonstrationerne som de to forhold, der ligger til grund for urolighederne: den sociale kløft mellem rig og fattig og den enorme korruption, der har lammet Filippinernes økonomiske og politiske liv i årtier. Hvis hun ikke konkret formår at rette op på disse misforhold, vil også hendes præsidentperiode blive mislykket - selv om hun har gode hensigter, og selv om hun ikke personligt skulle være korrupt. Opgaven bliver svær at løse. Filippinernes økonomi nemlig ligger i ruiner efter års vanrøgt og måneders demonstrationer.