CO2-handel fra Nordkap til Gibraltar

Udslip af drivhusgasser til salg! Siden nytår har de danske kraftværker haft mulighed for at handle med CO2-udslip, men her efter knap fem måneder er der endnu ikke solgt eller købt så meget som et milligram CO2. Administrerende direktør Torkil Bentzen fra Energi E2, der er et af de otte selskaber, der har ret til at handle, mener principielt, at det er en god idé med et handelssystem, men Energi E2 har ikke endnu fundet det økonomisk interessant. »Markedet er yderst begrænset«, konstaterer Energi E2 med henvisning til, at handelssystemet er rent dansk. Reelt er markedet domineret af to store producenter: Energi E2, der driver de østdanske kraftværker, og Elsam, der producerer på de jysk-fynske værker. Torkil Bentzen lægger heller ikke skjul på en vis irritation over, at »jyderne fik en alt for stor kvote«. Handelssystemet fungerer på den måde, at Folketinget har sat et loft over, hvor stort et CO2-udslip, der kan accepteres fra de danske kraftværker. Det maksimale udslip er blevet delt op i bidder til Elsam, Energi E2 og seks andre elproducenter med elforsyningen i Anholt som den mindste. Hvis et selskab vil producere mere el, end kvoten berettiger til, skal selskabet købe en del af et andet selskabs kvote eller betale en strafafgift til staten. Bruges en kvote ikke fuldt ud det ene år, så kan selskabet råde over restudslippet i de følgende år. Planen er, at staten år for år sænker loftet, så sektoren hele tiden bliver presset til at reducere CO2-udslippene. Hvis man forventer markant højere elpriser eksempelvis i 2003, så kan det for et kraftværk være en god idé at købe ekstra udslipstilladelser for 2003 allerede nu. Foreløbig løber det danske system frem til 1. januar 2004. Danske Energiselskabers Forening (DEF) har bedt regeringen overveje at sætte kvotehandlen i bero, hvis det ikke inden da bliver udvidet til et europæisk system. DEF frygter for de danske kraftværkers overlevelse, hvis de ensidigt er underlagt skrappere miljøkrav end konkurrenterne. Kvoterne er dermed blevet et varmt politisk emne. Stor interesse Foreløbig er Danmark alene om et sæt regler. Sker der handler mellem to selskaber, så skal de begge anmelde dem til Energistyrelsen. Chefkonsulent Sigurd Lauge Pedersen fra Energistyrelsen bekræfter, at der endnu ikke er købt og solgt tilladelser til udslip. »Hvis der bliver handlet, så sker det nok hen mod slutningen af året, hvor selskaberne ved, hvad de har at handle med«, siger Sigurd Lauge Pedersen. Han oplyser, at der trods stilheden på den danske CO2-børs er enorm national og international interesse for ordningen. Handel med udslipskvoter har vundet indpas i USA for svovludslip, og nu altså i Danmark med en minibørs for CO2. »Vi har ikke en egentlig børs, men det billede vil ændre sig i retning af et internationalt system«, forudsiger Sigurd Lauge Pedersen. Han oplyser, at Energistyrelsen meget nøje følger de britiske bestræbelser på at opstille en CO2-kvote for den elproducerende industri. Den danske kvotelov åbner i princippet op for en samkøring med udenlandske systemer. Energi E2 mener, at et europæisk marked vil gøre kvotehandel »rigtig, rigtig interessant«, men selv om EU har udgivet en grønbog om handel med CO2-kvoter, så kan det have lange udsigter. Annika Östergren, der er talsmand for miljøkommissær Margot Wallström, oplyser, at der ikke ligger en tidstabel for indførsel af handel med CO2-kvoter. »Men vi vil meget gerne. Jo større marked desto bedre«, siger Annika Östergren. Og Europa-kommissionen har fået ideer til et europæisk system fra Nordkap til Gibraltar. Tidligere har store dele af elsektoren været temmelig vrangvillig i forhold til at reducere CO2- udslip, men i løbet af de seneste år har kraftindustrien valgt en mere konstruktiv linie. I regi af brancheorganisationen Eurelectric, der har til huse i Bruxelles, er der blevet gennemført en række simulationer på CO2-handel. I det såkaldte GETS-system (for Greenhouse Gas Emissions Trading Simulation) leger teknikerne med den virkelige verden. Spillet er lavet sammen med seriøse partnere som børsen i Paris og rådgivergiganten PricewaterhouseCoopers. En gennemgående konklusion er, at et kvotesystem tvinger energiselskaberne til at inddrage miljøhensyn i deres strategiske tænkning. Konkret ansporer CO2-handel til en omlægning fra kul og olie til brug af naturgas på kraftværker og kraftvarmeværker - en proces, der i øvrigt er i fuld gang i Danmark, Storbritannien og en række andre EU-lande. Et handelssystem animerer ifølge Eurelectric også til at forlænge levetiden på mange af de efterhånden ældre europæiske atomkraftværker. Derimod ser den vedvarende energi (biomasseværker, vindmøller og solceller) ikke ud til at få det helt store skub, fordi teknologierne ifølge Eurelectric stadig er for dyre. Østprojekter Eurelectric har også så småt analyseret på, om handel med CO2- kvoter kan kombineres med brug af to andre elementer fra FNs klimaaftale i Kyoto: CO2-projekter mellem to i-lande (joint implementation) og CO2-projekter mellem et i-land og et udviklingsland. Holland har for nylig offentliggjort projekter i Polen, Tjekkiet og Rumænien, hvor man vil investere 300 millioner kroner i vindmøller, biomasseværker, vandkraft og varmebesparelser, og den slags joint implementation kommer til at spille sammen med handel med CO2-kvoter, medmindre Kyotoaftalen helt falder fra hinanden. Også Danmark har kig på Østeuropa, hvor vi for eksempel har støttet et vindmølleprojekt i den russiske enklave Kaliningrad og et hav af fjernvarmeprojekter i Central- og Østeuropa. Kontorchef Hans Jürgen Stehr fra Energistyrelsen oplyser, at vi er i fuld gang med at forberede joint implementation i Østersøområdet. Inspireret af blandt andre Eurelectric vil der til efteråret blive lavet simuleringer for CO2-handel og joint implementation i Østersøregionen. Hjemkommet fra en tur til Moskva fortæller Hans Jürgen Stehr, at også russerne er meget interesserede i konkret samarbejde. Miljøorganisationerne støtter handel med CO2-kvoter. Klimakoordinator Lars Georg Jensen fra WWF Verdensnaturfonden understreger, at et internationalt kvotesystem skal strikkes sådan sammen, at det sikrer reelle nedskæringer i udslip af drivhusgasser. Foreløbig stiler FNs klimaaftale fra Kyoto efter, at de rige lande reducerer udslippene med lidt over fem procent frem til 2008-12. På længere sigt skal udslippene ned med over 60 procent.