Bush-tale viser hvem der bestemmer

Politiken torsdag: For hver gang en amerikansk soldat kan slå hundrede fjender ihjel, vil en europæisk soldat kun dræbe 33 fjender. Det er den amerikanske regering, der har lavet den barske statistik over 'drabsproduktivitet', og tendensen blev til fulde bekræftet under krigen i Kosova i 1999, hvor hovedparten af de målrettede flyangreb mod serbiske styrker blev gennemført af amerikanske jagerfly. Tallet er vigtigt at have i baghovedet, når man skal analysere den store tale om et kommende missilforsvar, som USAs præsident George W. Bush holdt på det amerikanske forsvarsakademi i Washington tirsdag. Det påpeger den sikkerhedspolitiske ekspert, professor Bertel Heurlin fra Dansk Udenrigspolitisk Institut. »Det viser, at USA alene sætter dagsordenen på den sikkerhedspolitiske scene, og selv om flere europæiske lande vil kæmpe med næb og kløer for at oprette en europæisk forsvarsindustri, så er der meget lang vej, før man kan nærme sig USA«, siger Bertel Heurlin. Positivt Europa Og det er i det lys, man skal se den forholdsvis positive modtagelse, som præsidentens tale har fået i Europa, hvor flere toppolitikere har erklæret sig tilfredse med, at de vil blive inddraget i forhandlinger om missilskjoldet. Sagen er, ifølge Bertel Heurlin, at europæerne udmærket ved, at det ikke kan betale sig at kæmpe imod noget, som man alligevel ikke kan forhindre. Heurlin hæfter sig også ved, at Bush - i modsætning til præsident Clinton - ikke sætter nogen måldato på, hvornår skjoldet skal være klar, og at han holder døren åben for flere forskellige slags missilskjold. »I mine øjne er missilskjoldet et virtuelt våben, der aldrig vil se dagens lys i sin rene form. Det handler om, at USA aldrig vil acceptere, at der sker en teknologisk udvikling, som USA ikke kender til. Mange lande har atomvåben, men nu markerer USA, at det er den eneste supermagt ved at hæve niveauet og udvikle antiatomvåben«. Da den britiske premierminister Tony Blair - som den første europæiske statsleder - besøgte George W. Bush i Washington, vurderede mange analytikere, at EU og USA var ved at indgå en byttehandel: EU skulle acceptere missilskjoldet, og til gengæld skulle USA ikke modarbejde EUs opbygning af en militær udrykningsstyrke. Byttehandel »Der er mange, der spekulerer i den byttehandel, men jeg tror ikke rigtig på den. Hvis man hører, hvad folk i Pentagon (USAs forsvarsministerium, red.) mener om EU-forsvaret, så betragter de det som småting. EU vil stadig ikke kunne udføre større opgaver uden at hente hjælp i NATO, og derfor bliver udrykningsstyrken ikke noget, der for alvor kan genere amerikanerne«, siger Bertel Heurlin. Men hvis USA i den grad er enerådende, hvorfor tilbyder Bush så overhovedet at tage europæerne og russerne med på råd? »For at markere, hvem der sætter dagsordenen. Amerikanerne har råd til at være lidt storsindede - Bush tilbyder også i talen at begrænse antallet af offensive atomvåben. Han signalerer, at der er et vist råderum for forhandling, men han gør det også klart, at råderummet er begrænset«, siger Bertel Heurlin.