Omverden driver somaliere mod radikal islam

Hundreder af frivillige drog i torsdags gennem Somalias hovedstad Mogadishu for at rydde op i affaldsbunkerne efter 15 års nyligt afsluttet kaos under diverse krigsherrer. Men den symbolske oprydning på gadeplan skulle hurtigt blive overskygget af en voldsom vækst i den diplomatiske og militære møgspredning i en konflikt, hvor både regionale og internationale deltagere konstant synes at skyde sig selv i foden. Opskrift på mere uro Først forsøgte USA i foråret at bekæmpe terror ved at støtte lokale krigsherrer, selv om de stod i vejen for en overgangsregering og demokrati. Glemt var, at de samme krigsherrer for godt ti år siden ydmygede amerikanerne ved at slæbe ligene af deres døde soldater gennem gaderne i Mogadishu. I denne uge tilkaldte Somalias overgangsregering (og eneste - om end svage - bud på en demokratisk fremtid) derpå tropper fra nabolandet Etiopien. Det er den lokale udgave af at tisse i bukserne for at holde sig varm: Overgangsregeringen har sikret sig militær støtte i opgør med de islamister, der har afløst krigsherrerne i hovedstaden Mogadishu. Men det vil krænke mange nationalistiske somaliere, der vil vende sig mod overgangsregeringen og være mere tilbøjelige deltagere i en guerillakrig. Mistro til omverdenen Et forsøg på at forstå mekanikken i alt dette bringer os tilbage til en oktoberdag i 1992, hvor 18 amerikanske soldater blev dræbt i Mogadishu under deres forsøg på at bringe fred til byen som del af en FN-styrke. Det er ofte overset, at over 200 somaliere også døde i det samme døgn. Men tilsammen betød begivenhederne enden på omverdens interesse i Somalia - og en forstærkning af Somalias mistro til verden. Krigsherrerne regerede derpå i næsten 15 år. Og de ville formentlig have siddet der endnu, hvis ikke det havde været for deres ligegyldighed over for befolkningen - symboliseret af affaldsbunkerne i Mogadishu - og de seneste års fremgang for radikal fortolkning af islam. Selv om de færreste somaliere på nogen måde er ekstremister, tog hovedstadens indbyggere i foråret godt imod Unionen af Islamiske Domstole, da den med magt drev de upopulære krigsherrer ud af Mogadishu. Udhulet troværdighed USA havde forinden udhulet sin troværdighed i Somalia yderligere ved at pumpe penge i krigsherrerne. Amerikanerne håbede, krigsherrerne kunne anholde og udlevere de bagmænd for terrorangreb i Kenya og Tanzania, som formodes at opholde sig i Mogadishu. Men hvis et større mål var at standse fremmarchen af radikal islam, fik støtten til krigsherrerne nærmest den modsatte effekt: Den gjorde om muligt USA mere upopulær i Somalia. Og det gjorde kun livet sværere for den tredje part i konflikten, overgangsregeringen, der for to år siden blev valgt i eksil i Kenya med amerikansk og anden international støtte. Beredvilllige naboer Siden er overgangsregeringen aldrig nået længere end til provinsbyen Baidoa i dens forsøg på at arbejde sig hjem til Mogadishu. Og det var fra Baidoa, at overgangsregeringen i denne uge tilsyneladende bad etiopierne om hjælp, da de islamiske domstoles tropper nærmede sig. Ikke at etiopierne behøvede nogen særlig tilskyndelse. De er traditionelt interesserede i alt, der kan splitte Somalia. Det overvejende kristne Etiopien har et somalisk (muslimsk) mindretal i Ogaden-regionen, som britiske koloniherrer skar ud af Somalia og som siden var scenen for en krig mellem de to lande i 1977-78. Lokale oprørsgrupper er blevet støttet fra Somalia. Øget opbakning til islamister Hverken Etiopien eller overgangsregeringen har officielt anerkendt, at der nu er etiopiske tropper i Somalia. Overgangsregeringen forsøgte at forklare, at det blot var somaliske militser i etiopiske uniformer. Men en række nyhedsbureauer har citeret lokale kilder, der har set etiopierne rykke frem. Det risikerer at få cirka samme effekt som USA's støtte til krigsherrerne: Øget opbakning bag de islamiske domstole fra de traditionelt stærkt nationalistiske somaliere. Etiopiernes tilstedeværelse har fået lederne af de islamiske domstole til at trække sig ud af planlagte fredsforhandlinger i Sudans hovedstad Khartoum. Etiopisk håndlanger Allerede fredag fordømte de overgangspræsident Abdullahi Yusuf som en »håndlanger for Etiopien« og opfordrede indbyggerne i Baidoa til at føre »hellig krig« mod de etiopiske tropper. I Mogadishu flyttede fokus fra affaldsindsamling til drabene på to mænd, der havde dristet sig til at deltage i en demonstration mod de islamiske domstole.